Afrika Kontakt:

“Big business” på bistand skaber ikke udvikling i verden

Private virksomheder spiller en stor rolle i verden og spørgsmålet er, hvordan man får dem til at bidrage til en bæredygtig udvikling. Det skriver udviklingsminister Ulla Tørnæs og Camilla Brückner, der er direktør for UNDP, i Jyllands-posten 14.1
06. februar 2019

I kategori

I kategori:

Det er svært at være uenig i. Problemet er, at regeringens strategi fokuserer på at give udviklingsbistand direkte til danske virksomheder - og det virker simpelthen ikke. Det peger Udenrigsministeriets egne evalueringer på.

Det er vigtigt, at skabe udvikling i den private sektor i udviklingslande, men at give bistand direkte til enkelte, ofte danske, virksomheder er en ineffektiv måde at gøre det på.

Risiko for at udkonkurrere lokale
For det første er der et stort fokus på danske virksomheder, hvilket betyder, at flere programmer ikke er målrettet de lokale virksomheder. Der er naturligvis virksomheder, som vi støtter med bistand, som bidrager med noget godt. Men Tørnæs og Brückner fremstiller denne støtte til danske virksomheder som konsekvent at være win-win situationer, hvor alle får noget ud af det. Det er desværre ikke tilfældet - der er tværtimod risiko for, at lokale virksomheder bliver udkonkurreret.

Lader de fattigste lande i stikken
Det andet problem er, at de fattigste lande ikke får særlig meget ud af denne type privatsektorbistand. De seneste fem år er under 7% af IFU’s midler gået til projekter i lavindkomstlande. I den nye Verdensmålsfond, som IFU lancerede i 2018, er der ingen sikring af, at dette mønster ikke gentages. På trods af at det er centralt i verdensmålene, at vi ikke lader de fattigste lande i stikken.

Tørnæs og Brückner fremhæver P4G som en god måde at bruge udviklingsbistand til at engagere privatsektoren, men mange af P4G’s midler går til topmøder og projekter i mere velstående lande som Kina og Mexico. Det kommer ikke de fattigste lande til gode. Bør udviklingsbistanden ikke gå til de fattigste lande og de virksomheder, der ikke kan rejse kapital selv?

Manglende udviklingseffekt
Det tredje problem ved direkte at støtte enkelte virksomheder er, at det ikke har en bredere udviklingseffekt. Det peger Udenrigsministeriets egne evalueringer på. Eksempelvis konkluderede en stor evaluering i 2014 af programmet Business-to-Business, at “de manglende positive resultater fra partnerskabsprogrammer generelt bør give anledning til bekymring”. Den viste desuden, helt på linje med andre evalueringer, at udviklingseffekten af denne støtte til enkelte virksomheder var meget begrænset. Få arbejdspladser blev skabt, og der var endda reel risiko for at udkonkurrere lokale virksomheder. Business-to-Business er blevet lukket, men regeringen har stadig et ensidigt fokus på at støtte specifikke danske virksomheder.

Privatsektorbistand der virker
At støtte enkelte danske virksomheder er bare én måde at genere investeringer og skabe privatsektorudvikling. Der er andre og mere effektive metoder. Ser man på Udenrigsministeriets egne evalueringer af privatsektorbistand de seneste ti år, så er det tydeligt, at det bedst virker, når Danmark i tæt samarbejde med stater i udviklingslande skaber bedre rammevilkår for lokale virksomheder og småbønder. Det viser evalueringer af programmer i Bolivia, Bangladesh, Mozambique, Tanzania, Thailand og Malaysia.

Regeringens strategi om at bruge bistand direkte på enkelte danske virksomheder er en dyr og ineffektiv måde at skabe udvikling i den private sektor og bekæmpe fattigdom. Vi kan bruge vores udviklingsbistand bedre.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev