Bliv aktiv

Afrika Kontakts swazi-gruppe søger nye aktivister til at styrke demokratibevægelsen i Swaziland

Afrika Kontakts Swaziland-gruppe har i mere end ti år arbejdet tæt sammen med den progressive demokratibevægelse i Swaziland.
14. april 2016

I kategori

I kategori:

I gruppen arbejder vi sammen med vores partnere i Swaziland for en demokratisering af det lille kongedømme, og for at fremme respekten for menneskerettighederne, som dagligt bliver krænket groft. 

Gruppen har pt. tre projekter i Swaziland, to sammen med partneren Foundation of Socio-Economic Justice, der henholdsvis fokuserer på civiluddannelse og brugen af kultur i mobilisering for demokratiske forandring, og ét sammen med Swaziland United Democratic Front, der arbejder som en politisk paraplyorganisation med at skabe rum og samle kampen for demokrati i Swaziland.

Swazi-grupperne søger folk til at indgå i de tre forskellige projektgruppers arbejde med at afvikle projekterne. Derudover søges aktivister, der er interesseret i at lave research-arbejde om EUs indsats i Swaziland og/eller kampagne- og informations arbejde omhandlende Swaziland.

AK er herudover netop blevet godkendt til at søge Operation Dagsværk om et projekt med fokus på unges deltagelse i Swazilands demokratibevægelse. Vi søger derfor også aktivister, der har lyst til at deltage i udvikling- og ansøgningsprocessen til et nyt projekt.

Som en del af Swazi-gruppen har du mulighed for at indgå i arbejdet med:

  • At planlægge og afvikle partnerbesøg i Swaziland, og vores partneres besøg her i Danmark
  • Løbende at monitorere og støtte implementeringen af det pågældende fælles partnerskabsprojekt
  • At udvikle og udføre en kampagne med fokus på Swaziland
  • Research og løbende følge den politiske udvikling i Swaziland
  • Være med helt fra starten i ansøgningen om et ungdomsprojekt med støtte fra Operation Dagsværk

Vi søger personer der:

  • Har viden om eller interesse for globale problemstillinger og politisk arbejde
  • Har du kompetencer indenfor kampagnearbejde, projektarbejde eller fundraising har det særlig interesse
  • Har specifik viden eller interesse om EU-politik
  • Viden om Swaziland opnået igennem studie, praktik, rejser eller frivilligt arbejde er en fordel, men ikke en forudsætning

Har du lyst til at blive aktiv, så skriv en mail, hvori du skriver lidt om dig selv til drude@afrika.dk

Afrika Kontakt er en solidaritetsbevægelse, der sammen med græsrodsbevægelser fra hele verden kæmper for grundlæggende ændringer i det globale system. Vi tror på, at en mere lige og retfærdig verden er mulig. Vi støtter sociale bevægelser i Syd i deres kamp for demokrati, rettigheder og en mere lige fordeling af samfundets ressourcer. Vi arbejder på at påvirke beslutningstagere i Danmark, EU og globalt, og mobilisere og informere befolkningen i Danmark om de forhold, der skaber ulighed, og de muligheder der er for at ændre dem.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev