Aminatou Haidar:

FN bør sørge for en procedure, der overvåger menneskerettighederne

”Når MINURSO er magtesløs overfor krænkelserne af menneskerettighederne i den besatte del af Vestsahara, bør FN oprette et organ eller sikre en procedure, der kan rapportere om krænkelser af menneskerettighederne,” opfordrer aktivisten Aminatou Haidar.
05. september 2017

I kategori

I kategori:

Samtidig udtrykker hun håb om, at FNs generalsekretærs nye personlige udsending, Horst Köhler, vil sætte skub i fredsprocessen.

Hun understregede, at det er meget, meget problematisk, at Marokko forhindrer udenlandske ngo’er, parlamentarikergrupper, journalister og studenterorganisationer i at mødes med sahrawier i den marokkansk besatte del af Vestsahara. Disse grupper bliver nægtet adgang til landet – eller smidt ud, hvis det lykkes dem at komme ind.

”Det gør de i et forsøg på at skjule de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, som de begår mod de sahrawier, der fredeligt demonstrerer for deres ret til uafhængighed og imod Marokkos ulovlige udnyttelse af landets råstoffer,” siger hun.

Hun nævnte, at sahrawier i årets første syv måneder har holdt 225 fredelige demonstrationer for retten til selvbestemmelse, men at Marokkos politi har angrebet demonstranterne og har anholdt 105 unge sahrawier. Af dem er 70 fortsat tilbageholdt i forskellige fængsler – blandt dem er to mindreårige.

Hun understregede, at sahrawierne fortsætter kampen, til de får et selvstændigt land, og hun håber, at FN vil oprette et organ eller starte en proces, der kan overvåge og rapportere om de voldelige overgreb, der sker mod civilbefolkningen.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev