Græsrødder i det sydlige Afrika siger fra:

Folketribunal mod transnationale virksomheder

I august mødtes lokalsamfund og græsrødder i det sydlige Afrika for at afholde anden del af et folketribunal sigtet mod de overgreb, transnationale virksomheder udøver som resultat af deres ubegrænsede magt.
04. september 2017

I kategori

Hvad er "Dismantle Corporate Power"?

Global Campaign to Reclaim Peoples Sovereignty, Dismantle Corporate Power and Stop Impunity er et netværk og en kampagne bestående af over 200 sociale bevægelser, netværk, organisationer og berørte lokalsamfund. Kampagnen fungerer som et globalt og folkeligt modsvar til den utæmmede magt, transnationale selskaber besidder, og som påvirker lokalsamfund verden over. 

Det sydlige Afrikas folketribunal mod transnationale selskaber

De folkelige tribunal er en del af Dismantle Corporate Power kampagnen. Gennem tre sessioner, hvoraf de første to blev afholdt i august 2016 og 2017, søger tribunalet at skabe et rum , hvor organisationer og lokalsamfund fra det sydlige Afrika kan præsentere de overgreb, der begås af transnationale selskaber. 

Vi siger nej til minedrift! Ja til fremtiden!

Dette budskab optrådte gang på gang hos lokalsamfund og græsrødder under det sydlige Afrikas folketribunal mod transnationale selskaber i slutningen af august - blandt andet blev det fremsat af Amadiba Crisis Committee fra Sydafrika. Formålet med tribunalet? At bekæmpe transnationale virksomheders dominans.

 

Tribunalet løb af stablen i Johannesburg i Sydafrika sideløbende med og som protest mod at hele regionens statsledere var samlet til det årlige møde i SADC (Southern African Development Community); et forum, hvor folkelige bevægelser ikke oplever at blive hørt. Dette tribunal udgjorde 2. session ud af tre, og samlet er disse en del af kampagnen  Dismantle Corporate Power. Over to dage blev syv sager præsenteret af organisationer og lokalsamfund fra Mozambique, Zambia, Malawi, Tanzania, Madagascar og Mauritius - sager, som er blevet forberedt og gennemarbejdet i månederne op til. Disse sager beskriver konkrete overgreb på lokalsamfund og trækker tråde til den overordnede uretfærdighed, som resulterer i det ulige magtforhold mellem befolkninger og milliardær virksomheder. Dette fænomen blev under tribunalet døbt “straffrihedens arkitektur”.

 

Jord, mad og landbrug

På folketribunalet blev hele spektret af virksomheders krænkelser af lokalsamfunds rettigheder afdækket: levegrundlag, miljø og sociale konsekvenser. Det overordnede tema var jord, mad og landbrug, og tre sager fokuserede specifikt på madsystemer. Den første sag blev præsenteret af kampagnen No to ProSavana fra Mozambique. Sagen omhandler et stort industrielt landbrugsprojekt, der truer 4 millioner småbønder, som lever på og af landets mest frugtbare landbrugsjorde. ProSavana projektet bliver promoveret af den mozambikanske regering sammen med regeringer og virksomheder fra Japan og Brasilien.

 

Fra Malawi berettede kvinder fra Rural Womens Assembly (RWA) om, hvordan agro-giganten Monsanto profiterer på det storstilede subsidieringsprogram, der giver småbønder i landet kunstgødning for at styrke deres madsikkerhed. Kvinderne beskrev, hvordan dette er en kortsigtet løsning, der udpiner jorden og gør alle landets fattigste afhængige af inputs udefra. De har organiseret sig omkring agroøkologiske metoder som et alternativ og som modstand mod Monsanto. RWA er også aktive i Zambia, og afdelingen herfra præsenterede, hvordan kvinder på landet bliver stavnsbundet af den italienske mejerigigant Parmalat, ”Ved at organisere os i kooperativer, stod vi stærkere.. men Parmalat ødelægger det for os ved at underbetale os for mælken”, fortalte de. ”Vi har et tab ved produktionen, fordi den betaling vi får ikke tager hensyn til at foder konstant bliver dyrere”. Det er en ond cirkel, hvor mælkebønderne har råd til foder til færre og færre køer - og i takt med, at deres produktion bliver mindre, øges elendigheden på landet.

 

En anden sag omhandlede vand. Fra Mozambique beskrev en gruppe lokalsamfund, hvordan de gennem snart to årtier har levet med  ”en grå sky hængende over hovederne”. De frygter et mega-dæmningsprojekt i Zambezi floden, der vil oversvømme deres hjem og landbrugsjorde. De kan ikke lægge planer for fremtiden og lever i konstant frygt for at blive tvunget fra deres jord. Den ”grå sky” har gennem 17 år regnet med falske løfter over de berørte lokalsamfund, som fortæller om de mange uretfærdigheder, projektet har ført med sig, allerede inden den første cement er støbt - og de frygter, hvad der ellers vil komme.

 

Retten til at sige nej

En gruppe aktivister og jurister fra Tanzania fortalte, hvordan de blev anholdt og fængslet i fem måneder i Malawi med anklager om at være spioner. De blev anholdt, så snart de havde krydset grænsen. Gruppen var på en fact-finding rejse for at undersøge konsekvenserne af den australske minegigant Paladins uranminer i lokalsamfund i deres naboland. Rejsen var en del af den civile modstand mod et lignende uranmineprojekt i Tanzania.

 

Det, at græsrødder og aktivister bliver kriminaliseret, er ikke et isoleret tilfælde. Til folketribunalets første session i 2016 fortalte lokalsamfund fra Zimbabwes diamantbælte, Marange, om lignende følger af modstand mod minedrift. I år var samme lokalsamfund til stede til folketribunalets 2. session til en kort opfølgning. Her kunne de berette om fortsat fysisk og seksuel vold begået mod lokale beboere, der kritiserer virksomhedernes udplyndring.

 

Fælles for alle folketribunalets sager var kravet om retten til at sige nej til virksomheders ødelæggende aktiviteter i afrikanske lokalsamfund. De berørte lokalsamfund delte også deres strategier til at overleve og for en alternativ udvikling for regionen. Tribunalets sager dækkede ikke kun konflikter forbundet til land og minedrift. En af de vigtigste kampe i vor tid, og som kun lige er begyndt for alvor at være i offentlighedens søgelys, er kampen mod skattely og ulovlige kapitalstrømme. Denne blev også behandlet på tribunalet. Blandt andet forklarede Centre for Alternative Research and Studies of Mauritus, hvordan regeringen i Mauritius med deres globale netværk af aftaler om dobbeltbeskatning gør det latterligt let for transnationale virksomheder at opspare deres profit helt anonymt, og dermed undgå skat i de lande, hvor de opererer.  

 

Hvorfor et folketribunal?

Nnimmo Bassey, et af folketribunalets Jurymedlemmer, forfatter og tidligere forperson for Friends of the Earth fra Nigeria, mener, at ”tribunalet giver ofre for transnationale selskabers overgreb og græsrodsaktivister et fantastisk rum til at præsentere deres sag, fremstille de ustraffede krænkelser der overgår dem, og opbygge netværk og strategier med andre aktivister og lokalsamfund fra regionen. Det er med til at skabe en stærkere kampplads for at overvinde de forbrydelser, der bliver begået af virksomhederne”.

 

Anabela Lemos fra Justiça Ambiental Mozambique, som er en af de organisationer, der præsenterede en sag, forklarede, at det at lade virksomhedernes forbrydelser komme frem i lyset og give de som gør modstand et rum til at blive hørt, er en vigtig del af en proces mod at ændre det system, der tillader at virksomheder uhindret og ustraffet har adgang til at udvinde og kontrollere naturressourcer samt undertrykke lokalbefolkninger.

 

Sidste år blev ni sager præsenteret til folketribunalets 1. session i Manzini i Swaziland. I år deltog de selvsamme repræsentanter, der fremlagde disse, og evaluerede på resultater. Den samlede feedback var, at tribunalet havde styrket deres sager og organisationer samt givet dem nye inputs, kontakter og inspiration til deres kampe.    

 

Fremover vil kampagnen Dismantle Corporate Power fokusere på at mobilisere og samle lokalsamfund, der er berørt af transnationale virksomheder. Kampagnen vil bygge bro til andre sociale bevægelser samt styrke netværket og kampen for at kræve alle folks selvbestemmelse over egen krop, ressourcer og territorium. Håbet er, at kampagnen efter tribunalets 3. og sidste session, som forventes afholdt i august 2018, har vundet styrke til at fremføre og implementere et samlet krav til statsledere i det sydlige Afrika, samlet i SADC, og til den Afrikanske Union: Kravet om at anerkende folks selvbestemmelse og ret til at sige nej til en udvikling, der kommer virksomheder og ikke mennesker til gode.           

 


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev