Global Aktions anbefalinger til Folketinget:

Husk klimaretfærdighed i en klimalov!

Verden befinder sig midt i en enorm klimakrise, der forværres af manglende handling og massiv global ulighed.
25. september 2019

I kategori

I kategori:

Klimaforandringerne har allerede kritisable og horrible konsekvenser for mennesker verden over, mens vi i den rige del af verden blot taler om “mere vækst og velstand”. Vores stærke fokus på vækst og omfattende ‘fri’handel er grundlæggende årsager til klimakrisen og øger samtidig den globale ulighed. Global Aktion mener, at klimakampen er en del af en større bevægelse for et mere lige og retfærdigt samfund. 

Klimakrisen rammer skævt, og hvis vi vil imødekomme den stigende ulighed, er det bydende nødvendigt, at vi indser, at klimapolitikken skal udfordre de rammer, der muliggør at nogen lever på skuldrene af andre.

Regeringen og dens støttepartier står derfor over for en enorm opgave: At lave en klimalov, der reducerer Danmarks udledning af drivhusgasser med 70% i 2030. Det mål kan kun nås ved at se holistisk på opgaven.

I Global Aktion, tidligere Afrika Kontakt, har vi i mange år arbejdet med klima og de udfordringer, som klimaforandringerne medfører. Det har vi gjort i samarbejde med andre internationale sociale bevægelser med fokus på hovedsageligt det Globale Syd. 

Det må være et mål, at Danmarks klimaindsats er med til at bekæmpe ulighed såvel nationalt som globalt. Der er en reel risiko for, at der kommer en social slagside, hvis der ikke er et særligt fokus på netop dette. Som et af de rigeste lande i verden, har Danmark et af de største CO2 aftryk per indbygger - derfor er det vigtigt at se på hvilke klimaaftryk, Danmark har globalt, og påtage sig et ansvar for at reducere det aftryk, vi sætter uden for vores egne grænser. 

Nedenfor kan du læse vores bud på, hvad en klimalov skal tage højde for, hvis den skal være socialt og økonomisk balanceret både lokalt og globalt. Klimaretfærdighed bør være omdrejningspunktet og målestokken for udarbejdelserne af en sådan lov. På samme måde som der er alvorlig risiko for, at de fattigste i det danske samfund kommer til at betale den højeste pris ved en klimalov, er det allerede nu de fattigste i det Globale Syd, der betaler prisen for vores forbrug herhjemme. For hver gang vi giver en krone i udviklingsbistand, får vi 18 kroner tilbage i form af skatteunddragelse, overudnyttelse af naturressourcer, skæve handelsaftaler og tilbagebetaling af gæld. Så længe verdens ressourcer bliver forbrugt så ulige, vil fattige lande og mennesker tabe spillet og stå endnu svagere, når klimakrisen rammer. Derfor skal en klimalov også arbejde for at skabe global klimaretfærdighed. Det stiller store krav til vores udenrigs- og handelspolitik og ikke mindst hvilken rolle, Danmark spiller i EU og andre internationale institutioner.  

Hvis der er spørgsmål, står vi gerne til rådighed. I kan kontakte sekretariatsleder, Morten Nielsen på morten@globalaktion.dk eller 25306557.

Her er vores bud til en klimalov:
 

Det globale ansvar: 

  • De, der er ansvarlige for klimakrisen, skal betale. Regningen skal ikke overlades til de fattige. 

  • Vi skal ikke eksportere vores miljø- og klimaproblemer til resten af verden. Stop for eksport af affald, plast mv. til fattige lande.

  • Civilsamfundet skal spille en central rolle i udmøntningen af en demokratisk grøn omstilling. Udover at øge dansk udviklingsbistand til 1% af BNP, skal Danmark sikre additionelle midler til klimatilpasningsindsatser gennem DANIDA og CISU. Til de mindre og mellemstore CSO’er organiseret i CISU foreslår vi, at der afsættes 100 mio. kr. om året, som tilføjes Civilsamfundspuljens nuværende midler. 

  • Ud over den ordinære udviklingsbistand, skal Danmark forpligte sig på at assistere udviklingslande gennem finansiering til opbygning af vedvarende, bæredygtige energiforsyningssystemer. 

  • Klimaforandringerne vil skabe store migrationsstrømme. Vi skal derfor investere massivt i, at de mest sårbare lande og mennesker klimasikres, så de ikke skal flygte fra deres hjem, og deres livsgrundlag ikke forsvinder. Der skal heriblandt være sikring af ferskvandsressourcer og kyster. 

  • Danmarks skal forpligte sig til at støtte FN’s klimafond.         

  • Skatteydernes penge skal ikke gå til projekter, der ikke er klimavenlige, som det sker f.eks. via Verdensbanken og regionale udviklingsbanker.

  • Vis global ansvar ved ikke at udlede olie fra Nordsøen. Derudover skal planerne om Baltic Pipe skrinlægges. 

Handel:      

  • Handlen med de såkaldte CO2-kvoter og virksomheders programmer for at blive ”CO2 neutrale” (fx flyselskaber) medvirker ikke til en reduktion af vores udledning. Klimaloven bør ikke baseres på kompensationsprogrammer, der ikke sikrer reduktion. Al handel med CO2-kvoter skal stoppes, så forureneren betaler regningen og ikke blot overlader den til fattige lande. 

  • Der skal indføres beskatning på global CO2-udledning på alle former for produktion, som ikke blot skal minimere den globale temperaturstigning, men som også skal sikre mere social lighed. I forbindelse med offentlige indkøb laves en sortliste over virksomheder, der ikke er klimavenlige. Lad det offentlige købe så meget som muligt lokalt, så produkter ikke skal transporteres længere end højst nødvendigt.              

  • Vi ønsker en sortliste over virksomheder, der ikke betaler skat eller er involveret i skatteunddragelse og fratage dem muligheden for at deltage i offentlige udbud. Dette er for at sikre større økonomiske muligheder for at udviklingslande kan få indtægter til arbejdet mod klimaforandringerne. 

  • Danmark skal presse på, for at der i FN laves en bindende traktat, der kan stille transnationale virksomheder til ansvar for deres miljø- og klimasvineri både lokalt og i det Globale Syd.

  • Danmark skal arbejde for at indføre en Tobinskat på kapitalbevægelser, der skal være med til at finansiere udviklingslandenes klimaindsats.              

  • Fremtidige handels- og investeringsaftaler i både dansk og EU-regi skal kun indgås, hvis det kan sikres, at hensynet til klima og miljø til enhver tid vil vægte højere end hensynet til handel - også i juridisk bindende forstand. Desuden skal det sikres, at det er muligt at igangsætte ambitiøse klimatiltag på både EU- og nationalt niveau inden for rammerne af sådanne aftaler, hvis disse bunder i demokratiske beslutninger.

  • Det skal sikres, at handels- og investeringsaftaler mindsker handlen med klimaskadelige varer samt øger handlen med grøn teknologi gennem differentierede toldsatser. 

  • Investeringsdomstolssystemet, ISDS (Invester State Dispute Settlement), skal skrives ud af handels- og investeringsaftaler. ISDS udgør en stopklods for grøn omstilling ved sætte høje priser på vedtagelsen af ny grøn regulering. 

  • Der skal fokuseres på bæredygtige løsninger, der udvikles lokalt og skaber arbejdspladser lokalt frem for dansk systemeksport til udviklingslandene. Med andre ord: stop for offentlig støtte til danske virksomheders profit frem for fokus på udvikling for de fattigste.           

  • Danmark skal presse på i EU for, at CO2-regnskabet for de enkelte lande medtager hele værdikædens påvirkning, og ikke kun den nationale del, eller den del, der ligger inden for EU’s grænser.              

  • Ved at vedtage såkaldte carve-outs i handelsaftaler skal direkte subsidier til vedvarende energi eksplicit undtages fra handelstvister. Handlingsmålene skal være baseret på et CO2-budget, der er i overensstemmelse med landets retfærdige bidrag til en reduktion, der holder verden under en stigning på 1.5‎°C mht. det førindustrielle niveau.                 

  • Handelspolitik skal facilitere overførsel af grøn energi, hvor vedvarende energiteknologi enten undtages fra at kunne beskyttes af patenter, eller påføres tvungen licensering, hvorigennem patentindehavere pålægges at udstede en licens mod en statslig eller mellemstatslig bestemt pris.           

Landbrug:                  

  • Det industrialiserede landbrug skal omlægges til mindre, klimaneutrale og økologiske driftsformer inden 2030. Forslag til en jordbrugsfond til opkøb af storlandbrug for at udstykke disse i mindre og mere klimavenlige landbrug er en reel løsning. Danmark skal i forbindelse med forhandlingerne om en ny landbrugsordning prioritere mindre og mere bæredygtigt i Danmark. 

  • Landbruget står for ca. 20% af den samlede CO2-udledning på dansk areal. Der skal derfor satses benhårdt på bæredygtigt landbrug, der producerer kvalitetsmad frem for at producere foder og dyr til eksport. Der har i årevis været tale om en jordbrugsfond til en omlægning af landbruget for at fremme mindre og mere klimavenlige landbrug og dyrkningsmetoder. En sådan fond skal implementeres snarest.

  • Det samlede landbrugsareal skal reduceres for at skabe et større areal af skov, eng og moser til fordel for klima og biodiversitet. Det er at vise globalt ansvar.             

  • Der skal sættes et forbud mod at bruge andre landes skove som biobrændsel. Vi skal plante skove i Danmark og i udviklingslandene, og vi skal beskytte skoven. 

  • Biodiversiteten er ikke kun under pres i Danmark, men også globalt. En vigtig årsag er, at den rige verden promoverer pesticider og andre gifte som løsninger i fødevareproduktion. Danmark skal derfor aktivt støtte bæredygtigt og regenerativt landbrug i udviklingslandene. 

Transport 

  • Det skal være nemmere og billigere at tage toget rundt i Europa frem for at flyve. Indfør hurtigtog og nattog på forbindelser mellem Danmark og europæiske storbyer og subsidiér disse.                  

  • Der skal indføres beskatning af drivhusgasudledningen forbundet med transport, der pålægges produktet som told ved grænsen. 

 

GLOBAL AKTION - september 2019