100 år med Mandela:

Inspiration til nutidens og fremtidens kampe

Nelson Mandela ville have fyldt 100 år den 18. juli. Højrefløjen betragtede ham som en farlig terrorist og kommunist, men for millioner af almindelige mennesker over hele verden var han en inspiration i deres kamp mod undertrykkelse.
29. maj 2018

I kategori

I kategori:

Nelson Mandela var en vigtig brik i sejren over det sydafrikanske apartheidstyre, der delte mennesker op i racergrupper, med de hvide som overherrer. Og han er et vigtigt symbol for alle mennesker der kæmper imod racisme og undertrykkelse.

Ikke fordi den vision han havde for Sydafrika er realiseret i dag. For selvom Sydafrika på mange måder er et bedre sted i dag end før 1994, er landet (ligesom resten af verden) blevet mere ulige siden ANC kom til magten, hvor partiets tiltagende nyliberalisme har bremset muligheden for at udrydde den kolossale fattigdom.

Men fordi han beviste, at en retfærdig frihedskamp kunne vindes med principfasthed, og en masse støtte fra millioner af mennesker over hele verden, der aktivt og vedholdende støttede kampen mod apartheid.

Gjorde hvad han fandt nødvendigt
I den sidste del af Mandelas liv, ville alle tilsyneladende gerne fotograferes ved siden af ham.

Glemt var det, at apartheidstyret betragtede ham som en farlig kommunist, at mange politikere i Vesten opfattede han som terrorist indtil halvfemserne, eller at USA først slettede ham fra deres antiterrorliste i 2008.

- I vil prøve at glatte ham ud, sandblæse ham, fratage ham hans Malcolm X. I vil prøve at gemme hans vrede af vejen. Nuvel, I kan prøve, så tosset I vil, I kommer til at mislykkes. For Mandela handlede om politik og han handlede om race og han handlede om frihed og han handlede sågar om magt og magtanvendelse, og han gjorde, hvad han fandt nødvendigt, som Mogens Lykketoft sagde i sin tale til mindearrangementet for Mandela på Nytorv i december 2013.

Fængslet gav ro og modenhed
For Nelson Mandela var altså også leder af ANCs paramilitære styrke, Umkhonto We Sizwe. Som ung mente Mandela, at ANCs kamp mod apartheid skulle føres uden hvide, indere og kommunister.

Og det var først senere, at han lærte at blive en inkluderende og lyttende leder. Til dels ved at lade sig inspirere af alt fra Haile Selassie, Churchill, Marx og Tolstoj, til sin familie, venner og ANC-kollegaer.

Men mest af alt blev han moden og lærte den selvkontrol og ro, som var vigtige for at forhandlingerne i halvfemserne ikke endte i borgerkrig, af de 27 år han tilbragte i fængslet.

- Cellen er det ideelle sted til at lære en selv at kende, som han skrev i et brev fra Robben Island til hans daværende kone Winnie i 1975.

Her lærte den temperamentsfulde Mandela, der var blevet smidt i fængsel i tresserne, fokus, empati og disciplin og at være stærk under svære forhold.

Sejre og nederlag
”Efter at have besteget et højt bjerg, ser man at der er mange flere bjerge at bestige”, sagde Nelson Mandela om kampen for retfærdighed i Sydafrika. I samme åndedrag indrømmede han, at han havde gjort ”mange fejltrin på vejen”.

Nok var han med til at få sat skik på det Sydafrika, som han arvede fra apartheidregimet, ligesom han spillede en vigtig rolle i at sikre en fredelig overgang til demokrati – noget som på ingen måde lå lige for i starten af halvfemserne. 

Men han var også med til at starte den nuværende Sydafrikanske regerings nyliberale politik, efter anbefalinger fra Verdensbanken og IMF, og efter at lederne i Kina og Vietnam fortalte Mandela, at kapitalisme var vejen frem efter Sovjetunionens sammenbrud.

Ikke mindst da hans regering skiftede det mere udviklingsorienterede RDP-program ud med GEAR-strategien fra 1996, der fokuserede på vækst, privatisering, løntilbageholdenhed, handelsliberalisering og strukturtilpasning.

Han gennemførte ikke den nationalisering, som ANC havde forpligtet sig til og som Mandela lovede så sent som i 1990, og implementerede heller ikke Frihedserklæringens krav om at ”jorden skal deles blandt dem der dyrker den”.

Og han negligerede kampen mod Aids. Alle beslutninger som millioner af jordløse, fattige, primært sorte og farvede sydafrikanere betaler prisen for i dag.

Kampen fortsætter
Men Nelson Mandelas og anti-apartheidbevægelsens sejr var på mange måder en vigtig overordnet sejr, i en kamp imod forskelsbehandling og apartheid alle steder, og for alles ret til ikke at blive behandlet som Mandela selv var blevet det.

For apartheid blev ikke for alvor unik, før afkoloniseringen og borgerrettighedsbevægelserne fik vind i sejlene i tresserne. Og der findes stadigvæk mennesker, politikere og stater i dag, der mener at nogle er mere værd end andre. Også i Danmark.

Så lad det være en del af Mandelas eftermæle, at vi husker både at lære af hans sejre og hans nederlag, og at vi fører hans kamp videre.

For udvikling, solidaritet og aktivisme handler om at se mod fremtiden, ikke om at hvile på fortidens laurbær. Der er nemlig stadigvæk mange kampe at kæmpe, mange bjerge at bestige, og ingen hurtige genveje til udvikling og retfærdighed.

For som Nelson Mandela skrev til Winnie fra Robben Island i 1975, ”glem aldrig, at en helgen er en synder, der bliver ved med at prøve”.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev