Kommentar

Internationalt fødevaretopmøde vil give dårligere mad til flere

"Better Food for More People" lyder overskriften for det internationale fødevaretopmøde i København. Men når deltagerne er virksomhedsgiganter som Nestlé, McDonald's og Danish Crown, har topmødet allerede spillet fallit.
28. august 2018

I kategori

I kategori:

Den 30. og 31. august er Miljø- og Fødevareministeriet vært for fødevaretopmødet “Better Food for More People”. Ifølge mødets hjemmeside vil det samle den bevægelse - “The Movement” - der skal give flere mennesker adgang til bedre mad inden 2030.

Programmet er således fyldt med prominente talere og gæster. Det tæller blandt andet en direktør fra IBM, Arlas direktør, en rådgiver fra Tesco, direktøren for Nestlé Nordic, en direktør fra McDonald’s Denmark, direktøren for Danish Crown samt diverse politikere og akademikere.

Nogle er dog tilsyneladende ikke blevet inviteret: La Via Campesina, den internationale bondebevægelse, der organiserer 200 millioner landmænd verden over, Movimento dos Trabalhadores Rurais Sem Terra, som organiserer 350.000 landløse familier i Brasilien og sociale bevægelser og producenter i det hele taget. Det er alarmerende, at arrangementet kun formår at identificere politikere, virksomheder og gastronomiske frontrunners som de “tre centrale aktører” og alligevel tillader sig at påberåbe sig titlen som “The Movement”.

Vejen til mere af det samme

Topmødet har fremlagt et såkaldt roadmap med fire mål, som skal føre til bedre mad for flere og værne om naturressourcerne frem mod 2030. 50 % skal være mere oplyste og have bedre information om forbrugervalgets magt; 50 % reduktion af sygdomme relateret til fødevarer gennem bedre viden om hygiejne; 50 % skal aktivt bruge viden om mangfoldigheden af mad til at guide deres forbrugsvalg; og forbrugernes madspild skal mindskes med 50 %.

Bedre mad for flere skal altså hovedsageligt opnås gennem bedre forbrugerinformation og - valg. Men der er ingen pejlemærker for hvad god mad er: hvilke produktionsforhold- og metoder, hvilke råvarer og hvilke ressourcer? Det skal vi åbenbart lade virksomheder som Danish Crown, Nestlé og McDonald’s afgøre og derefter producere. Med det udgangspunkt har topmødet allerede spillet fallit.

 

Der produceres, modsat hvad man ofte hører, allerede i dag kalorier nok til at brødføde hele verdens befolkning. Det betyder dog ikke, at alle har lige adgang til sund, sikker, bæredygtig og nærende mad. Det er ulighed, adgangen til mad og ressourcerne til at producere den og overforbrug, der er afgørende. Mødet tager således ikke de grundlæggende problematikker op og overser det vigtigste: hvem der har magt til at bestemme, hvad der produceres og er tilgængeligt, og hvilke politikker og magtforhold, der afgør det.

 

Falske løsninger

De fire identificerede mål vil derfor ikke føre til bedre mad for alle. Det første mål handler om, at alle skal forstå den magt, de har som forbrugere. Derved lægges ansvaret og magten over på forbrugeren, men dem der mangler mad er ikke (over)forbrugere som i Vesten. Desuden er det en lang række andre aktører end forbrugere, der har magt i sektoren.

 

I Vesteuropa sidder de fem største supermarkedskæder oftest på mere end 50 % at markedet i hvert land. I Danmark er markedet domineret af to kæder. De fire største forarbejdningsvirksomheder sidder på 62 % af morgenmadsprodukterne og 60 % af babymaden globalt, en tendens der går igen for andre produkter. Desuden har verdens største virksomhed, tyske Bayer for nylig købt amerikanske Monsanto. Det betyder, at de sammen med tre andre firmaer ejer ca. 65 % af landbrugskemikalierne og de kommercielle frø på verdensplan. Med denne koncentration kommer også øget magt til beslutte, hvad der bliver produceret og hvordan, og adgang til at påvirke politikere og deres beslutninger.

 

Desuden har verdens største virksomhed, tyske Bayer for nylig købt amerikanske Monsanto. Det betyder, at de sammen med tre andre firmaer ejer ca. 65 % af landbrugskemikalierne og de kommercielle frø på verdensplan.

 

Mål to reducerer fødevaresikkerhed til noget, der har med hygiejne at gøre. Igen et yderst vestligt perspektiv. Fødevaresikkerhed handler i lige så høj grad om at have adgang til nok mad, ressourcer og ejerskab. Dette mål overser totalt elefanten i rummet og misser det globale perspektiv.

Ifølge mål tre skal forbrugerne bruge deres viden til at opnå en mere mangfoldig kost. Men det industrielle fødevaresystem, eksemplificeret ved virksomhederne på topmødet, består af at ganske få afgrøder, som soja, majs, palmeolie og hvede, pakket ind på forskellig vis. Det industrielle fødevaresystem bruger mindre end 100 dyreracer og 16 afgrøder bliver brugt til at producere 86 % fødevarerne. Små-skala landmænd anvender på den anden side mere end 2.1 millioner plantesorter og 8700 dyreracer. Hvis man virkelig ønskede et mangfoldigt udbud af mad, ville man støtte et helt andet landbrugssystem end det, som aktørerne på topmødet repræsenterer. Koncentration i frøsektoren og patentering af frø og grøntsager underminerer diversitet og folks muligheder for at vælge og dyrke mangfoldige fødevarer.

Det fjerde mål handler om at reducere madspild på forbrugerniveau. Det er kun 8 % af maden, der globalt mistes på dette niveau. Derimod ligger det største spild i den animalske produktion, der til sammenligning er ansvarlig for et tab på 44 %. Derudover sker 15 % af det globale madspild under transporten og opbevaringen af fødevarerne i løbet af vejen fra jord til bord.

De vestlige landes overforbrug står i vejen

Desuden er det tid til, at de vestlige lande kigger indad. EU forbruger 43 % mere landbrugsjord, end der er inden for EU’s grænser til at understøtte sit forbrug af landbrugsprodukter. Det er den animalske produktion, der er hovedsynderen. Danmark er frontløber som et af de mest intensivt dyrkede lande. Vi bruger 80 % af vores landbrugsjord på at dyrke foder til blandt andet at producere 31 mio. svin om året. Samtidig lægger vi beslag på et areal større end Sjælland i Sydamerika til sojaimport til foder.

Hvis mad skal produceres bærdygtigt er det helt essentielt at det vestlige overforbrug mindskes, og at vores produktion og forbrug af animalske fødevarer nedsættes. Et aspekt fødevaretopmødet på ingen måde forholder sig til. Mest af alt må mødet ses som en forretningsmulighed og markedsføringsøvelse for industrielle vestlige fødevarevirksomheder med mulighed for at networke med repræsentanter for nye og ekspanderende markeder som Japan og Indien. Mødet skyder totalt forbi, når man mener at transnationale virksomheder, der producerer nogle af de mest skadelige produkter, skal vise vejen. Det er især ærgerligt, når løsningerne til at sikre bedre mad for flere mennesker allerede findes derude.

Madsuverænitet: Praktikerne har løsningerne

De løsninger, som vil give sund mad til alle på kloden, udvikles og praktiseres hele tiden og allerede af dem, der faktisk producerer mad og brødføder verdens befolkning. Små-skala landmænd brødføder 70 % af verdens befolkning med 25 % af ressourcerne. Det industrielle fødevaresystem bruger langt flere ressourcer, og hvis det virkelig betalte for sine ødelæggende aktiviteter i form af ødelæggelse af naturgrundlaget og livsstilssygdomme, ville den økonomiske pris også være langt højere.

Sociale bevægelser og producenter, især i det Globale Syd, har i mange år formuleret visioner og arbejdet for et madsystem, som netop sikrer bedre og bæredygtig mad til flere. Madsuverænitet er et alternativ til det etablerede industrielle madsystem, hvor få aktører afgør, hvilken mad der er tilgængelig for hvem, og hvordan den bliver produceret. Madsuverænitet giver magten tilbage til de mennesker, der rent faktisk brødføder verden. Det er helt essentielt at ejerskab over jord og ressourcer til at producere mad bliver demokratiseret, modsat den stigende koncentration, der foregår i sektoren. Fødevaretopmødet er blot mere af det samme og vil kun forværre den sociale og miljømæssige krise landbrugs- og fødevaresektoren står i.

Skrevet af Mathilde Goldschmidt Andersen, aktivist i Afrika Kontakt og Nanna L. Clifforth, Research- og kampagnemedarbejder NOAH Friends of the Earth Denmark. Begge organisationer er en del af Forum for Madsuverænitet.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev