Klimaforandringerne rammer også småfiskere i Syd

Imens industrielt storfiskeri bidrager til klimaproblemerne arbejder og lever småfiskere i overensstemmelse med naturen. Alligevel rammes småfiskerne af de problemer, de sjældent bidrager til.
06. november 2015

I kategori

I kategori:

Verdens have og fiskeriet er på mange måder stærkt påvirket af klimaforandringer. Ophobning af CO2 i atmosfæren medfører, at havene opvarmes og forsures. Andre effekter af klimaforandringer fører til havstigninger og ændrede flodløb, der alt sammen bidrager til forandringer i økosystemerne. Dette har konsekvenser for fiskeriet. Uforudsigeligt og voldsomt vejr skaber også problemer for mange kystfiskersamfund.

Men småfiskeres fangstmetoder og levevis er langt mere bæredygtig og på mange måde anti-historien til den industrielle fødevareproduktion. Industrielt fiskeri er med til at forurene havene, mens kystfiskerne arbejder bæredygtigt. Studier viser, at stordriftsfiskeriet bruger ti gange så meget fossilt brændstof per ton fisk fanget som småfiskere gør.

Alligevel bliver småfiskere marginaliseret gennem privatisering og andre former for ocean grabbing. Kampen mod klimaforandringerne er for småfiskerne derfor en del af en  større kamp mod de uretfærdigheder, der fastholder mange i fattigdom.

Det understreger Christian Adams, der selv er småfisker og formand for Afrika Kontakts samarbejdspartner Coastal Links i Sydafrika. Han siger: ”Vi har en talemåde i vores organisation: ’Ikke nogen fisk, ikke noget at spise’, hvilket betyder flere ting. Hvis ikke vi fisker, har vi ikke nogen mulighed for at få mad på bordet.”

Christian Adams fortsætter:

”Hvis rettighederne til at fiske allokeres til individer eller store, private selskaber, og industrielt fiskeri får lov at fortsætte deres rovdrift på naturen, har vi ikke nogen mulighed for at få mad på bordet.”

I mange kystfiskersamfund udgør den lokale fangst selve rygraden i samfundet. Verdens småbønder og fiskere fremsætter derfor et alternativ til vores stærkt forurenende og u-bæredygtige fødevaresystem, nemlig princippet om madsuverænitet.

Kernen i dette er, at befolkninger lokalt skal kunne bestemme over deres madproduktion- og politik for at sikre tilstrækkelig og tilgængelig mad, der samtidig tager hensyn til miljøet i produktion og handel. ”Det er ikke kun klimaforandringerne, der skal ændres – det er hele systemet,” konkluderer Christian Adams.

Kampagner

Afrika Kontakt har løbende forskellige kampagner, der har til formål at sætte fokus på et eller flere problemer, vores partnere i Afrika oplever. 

Vores kampagner bliver koordineret af aktive i vores kampagnegruppe. Gruppen planlægger og udfører vores kampagner i samarbejde med vores projektgrupper og partnere i Afrika. Du kan her finde mere information om kampagnegruppens arbejde.