Tørke i Swaziland:

Klimakrisen er allerede i gang i det sydlige Afrika

Mens klimaforskerne har dumpet COP21-aftalen, for ikke at indeholde konkrete CO2-forpligtelser, og er enige om, at de globale udledninger af CO2 skal falde til stort set nul fra 2050, er klimakrisens effekter allerede nu en realitet i det sydlige Afrika.
21. december 2015

I kategori

I kategori:

Ifølge FN vil temperaturene stige mellem 3,5 og 4 grader ved århundredeskiftet, hvis vi ikke handler hurtigt. Effekterne af denne stigning vil blive ekstrem på det afrikanske kontinent, og vil ifølge Verdensbanken medføre et kraftigt fald i verdens høstudbytte.

’Vi har aldrig oplevet en tørke som denne’
I det lille enevældige kongedømme Swaziland, og andre dele af det sydlige Afrikas steppeområder, har en længerevarende tørke i år skabt ekstrem vandmangel og faldende høstudbytte.

”Vi har aldrig oplevet en tørke som denne”, fortalte folk mig da jeg var i Swaziland for tre uger siden. Og det er klimaforandringerne der har skabt de ekstreme og uforudseelige vejrforhold, mente folk.

Mange af Swazilands floder er tørret ud på grund af tørken, og folk graver desperat efter vand i de udtørrede flodsenge, så de køer og andre dyr, som flertallet af befolkningen er afhængige af, kan overleve. Alligevel er tusindevis af køer døde, ligesom høsten for mange er slået helt fejl.

”Siden 2011 har regnfaldet i området været kraftigt faldende. Effekterne af klimaforandringerne i landområderne har været alvorlige, og der må handles før folk begynder at dø”, skriver to lokale forskere for nyligt i American Journal of Agriculture and Forestry.

Klimakrise er også en demokratikrise
Klimakrisen er til dels skabt af en tilsvarende demokratisk krise, der gør, at regeringers og multinationale selskabers profithensyn nærmest per automatik sættes over økologiske hensyn, uden at landenes befolkninger har noget at sige.

Dette er tydeligt i Swaziland, hvor landets enevældige og stenrige kong Mswati og hans håndplukkede regering mere eller mindre konsekvent sætter deres egen og erhvervslivets hensyn over befolkningens. Befolkningen er for de flestes vedkommende subsistensbønder, der er afhængige af vandforsyninger og landbrugsjord, som kongen bestemmer over.

”Regeringen lovede at bruge 10 procent af budgettet på landbrugsområdet, men har kun brugt 3,5 procent”, skriver Swaziland Economic Justice Network (SEJUN) i en ny rapport.

Her kan man også læse, at tørken i Swaziland, udover menneskeskabt global opvarmning, også er ”et resultat af politiske brølere på alle niveauer hvor regeringen ikke har handlet hurtigt nok”.

Kræver handling lokalt og globalt
SEJUN anbefaler en kombination af lokale og globale tiltag for både at sikre, at befolkningen i Swaziland ikke dør af sult inden for kort tid, og at klimaforandringerne ikke gør situationen i landet og på verdensplan gradvist værre.

”Der er brug for en global økonomisk revolution, samt en mere interventionistisk politik, der skal sikre at dem der udleder mest CO2 også er dem der gør mest for at stoppe klimaforandringerne. Samtidigt skal der handles lokalt, for at afbøde effekterne af den globale opvarmning i Swaziland, blandt andet ved at regeringen sikrer vand og madforsyning, samt hø til husdyrene i de værst ramte områder”.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev