Sydafrika:

Landarbejdere strejker

Tusindvis af sydafrikanske landarbejdere gik på gaden i onsdags (d. 25.4.2018) for at protestere imod et lovændringsforslag der ses som en forringelse af arbejdstageres rettigheder.
02. maj 2018

I kategori

I kategori:

Oversat og redigeret af Ann Langwadt

Bannere og kampråb demonstrerede også arbejdernes vrede over den fortsatte racisme og uværdige behandling som de udsættes for af hvide gårdejere.
Onsdagens landsdækkende generalstrejke var ikke begrænset til Sydafrikas byområder. Mange landbrugsarbejdere i den vestlige Kapprovins nedlagde også arbejdet. Heriblandt over 3 000 medlemmer af Commercial Stevedoring og Allied Workers Union (CSAAWU).

Flere hundrede CSAAWU-medlemmer marcherede gennem den lille by Robertson i den frugtbare dal mellem Langeberg og Riviersonderend-bjergkæderne. Arbejderne kom fra hele Sydafrikas berømte vinrute - fra Worcester, Montagu og Bonnievale. Mange af Robertsons indbyggere fulgte med bag deres hegn.

Robertson ligger ca 50 km syd for De Doorns, hvor en arbejderopstand i 2012 resulterede i en stigning på næsten 50% i landbrugsarbejdernes mindsteløn.

Onsdagens demonstration sluttede på Callie de Wet sportsplads, hvor CSAAWUs generalsekretær Trevor Christians afviste den seneste udgave af mindstelønnen.

Ifølge forslaget til den nye nationale mindsteløn, der i øjeblikket behandles i det sydafrikanske parlament, vil landbrugsarbejdere skulle tjene mindst R18  - knap 9 DKK - pr. time.

Selv om dette repræsenterer en stigning i den nuværende sektorsbestemmelse, hvorefter landbrugsarbejdere tjener R16 pr. time, sammenlignede Trevor Christians tallet med de R8 600 pr. time (4250 DKK), som topchefer tjener.

"Dette er en krigserklæring!", sagde Christians til arbejderne. "Du kan som arbejder kan ikke tjene disse lederes månedsløn i et helt arbejdsliv," sagde han. "Du bliver nødt til at blive født 100 gange."
Mindet om Marikana-massakren blev fremkaldt gennem hele strejkeaktionen (i august 2012 blev 34 strejkende minearbejdere dræbt og 78 såret af sydafrikansk politi). "Glem aldrig, at disse arbejderne døde i kampen for en leveløn," sagde Christians.

Faglig organisering på gårde

Det Nationale Institut for Arbejde og Økonomisk Udvikling såvel som menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch-tallene placerer fagforeningstætheden blandt landbrugsarbejdere i den Western Cape-provinsen et sted mellem 3% og 5%. Dette tal ligger for Sydafrika generelt på 30%. Dette gør det særligt meget at mobilisere for landarbejdernes interesser. Derudover er det ifølge Karel Swart, CSAAWUs vicegeneralsekretær, vanskeliggøres organisering af landbrugsarbejdere i landområdet Boland særligt af fjendtlige (nogle gange bevæbnede!) landmænd og store afstande mellem små grupper af arbejdstagere.

Tirsdag før strejken onsdag d. 24.4.2018 besøgte en journalist fra New Frame fagforeningsrepræsentanten Ramehlele til Langvlei, en gård godt 100 km vest for Robertson. Han skulle møde gårdens arbejdere – som alle er medlem af CSAAWU – for at diskutere den kommende strejke.

Arbejdernes hjem på Langvlei står i række på en gårdsplads der også rummer tre rustne skibscontainere. To af dem er tomme, medens den tredje rummer den eneste bruser og toilet til rådighed for de 7 arbejderfamilier. Alle faciliteterne er i dårlig stand.

Masser af fluer og en stank af råddent kød fylder den ene ende af gårdspladsen. Det kommer fra en bunke fåreindvolde der ligger og rådner på gulvet i mellem nogle rustne kødkroge i en lille murstensbygning der bruges til slagtning. Det lille slagtehus ligger få skridt fra arbejdernes hjem.

Ramehlele blev forhindret i at gennemføre mødet med arbejderne efter ankomsten af gårdejeren og forvalteren. Ramehlele informerede dem begge om sine fagforeningsrettighederne, men den hvide forvalter svarede ”Vis mig noget respekt, dreng”

Før forvalteren gik tilbage til sin bil for at ringe til politiet, pegede han på arbejderne, der var i gang med deres frokostpause og snerrede: ”Vi arbejder som røven ud af bukserne for at brødføde disse mennesker! Vi er landets kornkammer!”

Ramehlele er overbevist om at han ville være blevet arresteret af politiet ved Langvlei, hvis han ikke havde været i selskab med 2 hvide journalister.

På trods at de særlige udfordringer forbundet med at organisere landarbejdere, er det ifølge Christians lykkedes for CSAAWU at styrke solidariet på tværs af land/by-grøften. Han siger at klasse-solidaritet – inklusive solidaritet med internationale partnere i lande hvor de sydafrikanske landbrugsprodukter forbruges – er den eneste måde hvorpå arbejderne kan bekæmpe de velorganiserede og resursestærke gårdejeres undertrykkende opførsel.

Fagforeningsrepræsentanten Karel Swart tilføjede at ”jord og kampen for jord” forener arbejdere i land og byområder. Han konkluderede at regeringspartiet ANCs planlagte program for omfordeling af jord uden kompensation er en farce set i lyset af de konstante udsættelser af landarbejdere fra deres hjem. Ifølge Swart, kan intet jordreformsprogram give mening så længe det ikke sætter en stopper for at landarbejderes udsættelse fra deres hjem.

Trevor Christians afsluttede sin tale med minde om de mange års racistisk styre og ejerforhold på gårde i Western Cape-provinsen. ”Hvis du tænker på om den hvide gårdejer vil ændre sig, så tænk blot på dig selv og din familie”, appelerede han til arbejderne. ”Hvor længe har vi levet på denne måde? De har en lang og beskidt fortid fuld af drab på vores folk! De har en lang og beskidt fortid fuld af udsættelser af vores folk!”

”Det er en kamp mod de hvides privilegier. For de hvides privilegier slår os ihjel. Vi har ret til at forsvare os imod de hvides privilegier”, fortsætter Christians. ”Hvis gårdejerne kommer med forslag, så stol ikke på det! De har meget at miste, og vi har meget at vinde, for vi har ingenting!”


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev