Selvmål for menneskerettighederne:

Marokko vil afholde VM i fodbold i skyggen af kolonisering

Marokko lagde for nyligt billet ind på at være vært for VM i fodbold i 2026. Landet burde dog have for ondt i menneskerettighederne, til at få lov at være vært for en af verdens største sportsbegivenheder. Ikke mindst på grund af kolonien Vestsahara.
18. august 2017

I kategori

Menneskerettigheder i Marokko/Vestsahara

Journalister Uden Grænser rangerer Marokko/Vestsahara som nummer 133, på deres pressefrihedsindex, lige under Cambodia, Colombia, Burma og Zimbabwe. ”Det er støt og roligt gået tilbage, for mediefriheden in Marokko/Vestsahara,” I Vestsahara bliver journalister og borgere, der forsøger at bryde landets medieblackout decideret truet og slæbt i retten, hvis de forsøger at rapportere om krænkelser af menneskerettighederne.

Amnesty International skriver i deres seneste årsrapport, at ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden i Marokko/Vestsahara er begrænset, og at protester imod det marokkanske regime bliver opløst med vold og magt. Marokkanske domstole brugte angiveligt tilståelser angivet under tortur, imod saharawi-aktivister, i det forløbne år, tilføjer Amnesty.

I Freedom Houses seneste årsrapport, rangerer Vestsahara som et af verdens allermest repressive lande, med en friheds-score på blot 4 ud af 100. Saudi Arabien scorede til sammenligning 10 ud af 100. Marokko scorer noget bedre, men kritiseres blandt andet for kongens ”dominerende rolle i stat og samfund, gennem en kombination af formel og uformel magtudøvelse,” herunder kontrol over sikkerhedsstyrkerner, hans religiøse autoritet, og en stærk appel til nationalisme, også i forhold til Vestsahara.

DBU, der har lovet at arbejde for, at menneskerettigheder vil være en væsentlig del af kriterierne for udvælgelse af VM-værtsland, siger, at man vil afvente ansøgningen til FIFA.

Det bliver besluttet hvem der vinder retten til at afholde VM i 2026 i maj 2020.

Gode chancer men flere mangler
Marokko skal kæmpe mod et fælles bud fra favoritterne USA, Mexico og Canada. Marokko har tidligere forsøgt sig som VM-vært fire gange, uden held, i 1994, 1998, 2006 og 2010. I 1998 tabte man snævert til Frankrig, og ifølge artikler i blandt andet britiske Daily Telegraph, blev Marokko decideret snydt for at afholde VM i 2010, da man faktisk vandt afstemningen.

Desuden har Marokko siden været vært for FIFA Club World Cup i både 2013 og 2014. Og mange af de afrikanske og europæiske lande, der tilsammen har 16 stemmer i den 37-mand store FIFA Council, der skal tage den endelige beslutning om værtslandet, forventes at støtte Marokko.

Ifølge en FIFA-rapport om Marokkos bud på VM i 2010, havde landet de påkrævede gode transport-, hotel og telekommunikationsforhold, samt gode finansielle forhold og interne sikkerhedssystemer.

Andre krav til at kunne afholde et VM i fodbold er dog at have fodboldstadions nok til de 48 deltagere i 16 indledende grupper (med plads til mindst 40.000 tilskuere) og de efterfølgende knockout-runder, samt et nyt krav fra sidste år om beskyttelse af menneskerettighederne, som også skal integreres i processen omkring bud og afholdelse af VM. ”Menneskerettighederne bliver en væsentlig del af bedømmelsen,” siger FIFA.

Og på disse to punkter halter Marokko efter.

Ondt i menneskerettighederne
Marokko har nemlig kun omkring otte stadions, der opfylder kravene, selvom FIFA beder om 16-18 stadions til VM i 2022 (hvor der kun er 32 deltagerlande i forhold til 48 VM i 2026).

Og så ligger et af de stadions, der kapacitetsmæssigt er lige efter de otte, Stade Sheikh Mohamed Laghdaf med plads til 30.000 tilskuere, i El Aaiun i den marokkanske koloni Vestsahara.

Og godt nok betragter Marokko Vestsahara som Marokkansk, og deres brug af koloniens resurser som legitim, men det gør resten af verden ikke.

Også selvom den marokkanske pokalfinale er blevet spillet på Stade Sheikh Mohamed Laghdaf, ligesom en galakamp blev det i 2015, med deltagelse af fodboldstjerner som Diego Maradona, Abedi Pele og George Weah. Kampen var en del af fejringen af 40-året for Marokkos invasion af Vestsahara.

Hvad menneskerettigheder angår, skriver Amnesty International i deres seneste årsrapport, at ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden i Marokko/Vestsahara er begrænset, at protester imod det marokkanske regime bliver opløst med vold og magt, og at regimet gør brug af tortur.

Freedom Houses seneste årsrapport rangerer Vestsahara som et af verdens allermest repressive lande, med en friheds-score på blot 4 ud af 100 (Saudi Arabien scorede til sammenligning 10 ud af 100), og Journalister Uden Grænser rangerer Marokko/Vestsahara som nummer 133, på deres pressefrihedsindeks, lige under Cambodia.

Skærpede krav om menneskerettigheder
DBU indgik i 2015 en samarbejdsaftale med netop Amnesty International, hvor Amnesty skal briefe DBU om menneskerettighedsforholdene i værtslandene til blandt andet VM i fodbold. DBU har så lovet at bringe værtslandes kritisable menneskerettighedssituationer op i FIFA og UEFA, samt overfor værtslandenes fodboldorganisationer.

”DBU vil arbejde for, at respekt for menneskerettigheder indgår som et væsentligt kriterium i udvælgelsen af værtslande … Hvis der er kritiske forhold, vil DBU bringe disse op i internationale fora (UEFA, FIFA mv.) samt overfor værtslandenes organisationer,” står der blandt andet i aftalen.

DBU-formand Jesper Møller har flere gange udtalt, at DBU vil lægge pres på værtslandet for VM i 2022, Qatar, efter at Amnesty International rapporterede om elendige arbejdsforhold på byggeriet af VM-stadions i landet. Dette gjorde man blandt andet under et besøg i Qatar sidste år.

Han har desuden udtalt, at DBU forventer ”at FIFA skærper kravene i de fremadrettede udbud til VM-værtskab.”

DBU afventer
Men hvad så med Marokko og 2026. Marokko er trods alt et land, der har opretholdt et brutalt kolonistyre i nabolandet Vestsahara siden 1975, og som ifølge DBUs samarbejdspartner, Amnesty International, og andre menneskerettighedsorganisationer, er et af verdens mest repressive og brutale torturstater?

Ja, processen omkring værtsskabet til VM i 2026 er simpelt hen ikkefremskreden nok, at DBU kan svare på dette, siger man.

”Vi kan ikke give en konkret kommentar i forhold til Marokko sådan uden videre,” udtaler kommunikationschef i DBU, Jakob Høyer.

”Formelt vil vi afvente en ansøgning til FIFA så vi har mest mulig viden tilgængeligt. Herefter vil vi – formentlig – søge råd hos Amnesty International, om netop at udveksle viden om menneskerettigheder i de lande, der søger VM-værtskab. Og med disse input, vil vi i DBU’s bestyrelse drøfte en holdning til et givent ansøgerland.”

Flotte ord
I Marokkos præsentation af sit VM-bud i 2010, beskrev man blandt andet hvordan et VM i Marokko kunne være med til at skabe udvikling og løfte Afrika som kontinent, i ambitionen om et Afrika uden krig og vold, og pandemiske sygdomme.

Men med koloniseringen af Vestsahara, og Marokkos vedvarende forsøg på at legitimere sit kolonistyre gennem handel, events som COP22 i Marrakesh og Crans Montana Forum, samt sportsbegivenheder såsom afholdelsen af pokalfinalen i det besatte Vestsahara, klinger den slags retorik ærligt talt noget hult.

Forhåbentligt også for DBU, når der i deres aftale med Amnesty International står, at man vil ”undgå at dansk fodbold biddrager til propaganda.”


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev