Kommentar:

Nyt politik flertal betød ikke ny Vestsaharalinje

Den nye socialdemokratiske regering fastholder linjen fra den tidligere regering, og støtter helhjertet op om EU's positive linje over for Marokko. Hvis de skal have politisk flertal for denne politik, er de afhænge af højrefløjen i Folketinget.
19. december 2019

I kategori

I kategori:

Vi var nok mange, der havde håbet, at en ny regering også ville medføre en ny udenrigspolitisk. Men som den nye udenrigsminister, Jeppe Kofod, slog fast allerede få dage efter sin udnævnelse, er dansk udenrigspolitik forsat noget, der kommer fra Bruxelles. Dermed er linjen den samme som under Anders Samuelsen, der i samråd nærmest læste ordret op fra de oversatte papirere fra EU-kommissionen. Det er interessant, at Jeppe Kofod, der som EU-parlamentariker både stemte imod eller undlod at stemme til EU's aftaler med Marokko, og nu ser han på ingen måde noget problem med disse aftaler. Som udenrigsministeren slog fast i et nyligt samråd i Folketingets udenrigsudvalg, om netop Vestsahara, støtter Danmark disse aftaler fordi at EU kommissionens jurister siger at aftalerne er i overensstemmelse med EU domstolens afgørelser. Dermed gør Kofod det samme som sin forgænger, nemlig ikke at udbede sig en juridisk vurdering fra udenrigsministeries egne og andre jurister om deres syn på de nye aftaler. Som det er nu, tror man fuldt og fast på EU- kommisionens udlægning af, om aftalerne er i overenstemmelse med EU-domstolens afgørelser. Det kan jo undre, da EU jo har tabt hele fem gange ved EU-domstolen i forbindelse med aftaler indgået med Marokko. Aftaler man også den gang fortalte var i overenstemmelse med EU's Lissabontraktat og folkeretten.

Så hvordan kan det så være, at den tidligere og den nuværende regering mod al fornuft støtter aftalerne indgået med Marokko og som omfatter et landområde, Vestsahara, som Marokko ikke har suverænitet over, og som hverken EU eller noget land i verden anerkender som værende marokkansk.
Svaret er desværre temmelig trist og nedslående, for det ser ud til, at Danmark og EU vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at have et godt forhold til Marokko, så længe at landet ikke gør, som de åbenlyst truer med, nemlig at sende flygtninge videre til Europa. I en række artikler kan berlingske redegøre nærmere på de marokkanske flygtige i Danmark. For de flygtige, der kommer fra Marokko, skriver avisen, er ikke fra Afrika, men fra selve Marokko. Mens antallet af asylansøgere er faldet markant siden 2015 og 2016, er der både i 2017 og 2018 kommet et stort antal marokkanske asylansøgere til landet. En stor del er gadebørn, der ikke har krav på asyl. Man kunne let få den tanke, at Marokko bruger gadebørn som pressionsmiddel mod de lande, der historisk set har forholdt sig kritisk over for Marokkos besættelse af Vestsahara. Selv om gadebørn fra Marokko ikke kan få asyl, kan de ikke hjemsendes, før de er fyldt 18 år. Når tiden nærmer sig for hjemsendelse, forsvinder mange af de unge og kan derfor ikke hjemsendes. Fra 2014 til 2018 er der ankommet i alt 1.275 marokkanske asylansøgere til Danmark. Det er dyrt at have flygtningebørn i Danmark. I alt kommer de mange unge marokkanere til at koste den danske stat lige under en milliard kroner over fem år. Netop det må være baggrunden for, at flere danske ministrere, formanden for folketinget og menige medlemmer af Folketinget har besøgt Marokko de sidste par år.

Kan det mon være sådan, at den danske regering og EU vælger at se stor på et folks rettigheder og EU's øverste juridiske organ, og i stedet tækkes Marokko, så landet ikke sender flere af deres gadebørn i vores retning. Svaret får vi nok ikke, da vores skiftende ministre hellere vil sidde i et samråd i folketinget og sige noget vrøvl end selv at bruge hovedet, og de eksperter de har i deres ministerium. 


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev