Ny rapport:

Politiske fanger mishandles af marokkansk kolonimagt

Sultestrejker på grund af isolationsfængsling, chikane, tortur, manglende lægebesøg og medicin. Det er hverdag for 19 uretfærdigt dømte politiske fanger fra den marokkanske koloni Vestsahara, siger norsk international observatør i rapport.
29. november 2017

I kategori

I kategori:
Tortur i Vestsahara

Ifølge Amnesty International og Human Rights Watch, samt FN’s specialrapportør for tortur Juan Mendez’ rapport fra 2013, bruger de marokkanske myndigheder ofte tortur til at fremtvinge tilståelser fra tilbageholdte saharawier, herunder gennem tæv, elektrochok og voldtægt. 

De 19 saharawier blev idømt straffe på mellem 20 års fængsel og livstid, for at have slået medlemmer af den marokkanske besættelsesmagt ihjel. Disse hændelser skete angiveligt under marokkanske soldaters voldelige rydning af Gdeim Izik-lejren i 2010, hvor over 15.000 saharawier fredeligt protesterede imod besættelsesmagten.

Den norske jurastuderende Tone Moe var international observatør under deres retssag, som hun gentagende gange har betegnet som politisk og uretfærdig i rapporter fra retssagen.

Isolationsfængsel og mishandling
I en ny rapport, baseret på besøg og telefonsamtaler med fangerne og deres familier, beskriver Moe nu hvordan de 19 saharawier bliver mishandlet som straf for deres kamp for et uafhængigt Vestsahara.

Ifølge Moes rapport, blev de 19 saharawier i september forflyttet fra det fængsel som de indtil da sad i sammen, til seks forskellige fængsler i Marokko – uden at deres familier eller advokater blev informeret, og uden at de fik lov at tage deres ejendele med sig.

Nu har de siddet i isolationsfængsel i 23 ud af dagens 24 timer i over 8 uger, hvor de er blevet konstant chikaneret, diskrimineret og mishandlet, og har måttet klare sig uden lægehjælp eller medicin. Nogle af dem er desuden blev sat sammen med fanger, der er dømt for grov vold.

De 19 saharawier sultestrejker derfor, som en protest imod forholdene, for at få lov til at sidde fængslet sammen i deres hjemland Vestsahara som politiske fanger, og for retten til at studere i fængslet, skriver Moe i rapporten.

”Det er en grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling. At holde dem som fanger i Marokko på denne måde er desuden et groft brud på den fjerde Geneve-konvention, menneskerettighederne, og al menneskelig værdighed. At de må ty til sultestrejker som en sidste udvej, udstiller tydeligt Marokkos undertrykkelse af politiske aktivister fra Vestsahara”, udtaler hun.

Falsk tilståelse
En af fangerne, præsidenten for naturresursebeskyttelsesorganisationen CSPRON Sidahmed Lemjayed, sidder lige nu i Ait Melloul-fængslet, over 600 kilometer fra hans hjemby, Vestsaharas hovedstad El Aaiun.

Han fortalte under retssagen, hvordan han var blevet tvunget til at underskrive en tilståelse, efter at have været udsat for brutal tortur af de marokkanske kolonimyndigheder, og at han var uskyldig i anklagerne imod ham.

Allerede i 2015 rapporterede CSRON hvordan han led af smerter i nyrer, ryg, øjne og fødder, som følge af torturen.

”Jeg er politisk fange, som følge af min fredelige kamp imod den marokkanske kolonisering af mit hjemland Vestsahara”, fortalte han dommeren, der alligevel gav ham en livstidsdom.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev