Afrika Kontakt:

Rødt blod til alle på Blågårds Plads

Årets generalforsamling i Afrika Kontakt bød på livlig debat om alliancer, netværk og samarbejde med andre venstrekræfter. Men der var også tid til at vælge en ny ledelse. Halvdelen af de valgte er nye i forretningsudvalget.
25. april 2018

I kategori

I kategori:

Generalforsamling i Afrika Kontakt

Byg bevægelsen

Det var en livlig generalforsamling med god debat. Vi kan styrke os selv ved at indgå i stærkere alliancer med ligesindede, var budet på en vej frem.

Der var lagt op til debat da Afrika Kontakt den 14. april afholdt sin årlige generalforsamling, i de nye lokaler tæt på Blågårds Plads på Nørrebro i København. Vi havde inviteret to venner, Bente fra NOAH og Kenneth fra Corporate Europe Observatory, for sammen at diskutere samarbejde og alliancer. Klaus fra Afrika Kontakt deltog ligeledes i panelet, der var præget af stor enighed om at samling mellem venstrekræfterne der arbejder med globale spørgsmål, var en nødvendighed. Hvis vi skal høres i en debat hvor de transnationale og nyliberale sætter dagsordenen, skal de netværk som vi sammen har dannet inden for handel, fiskeri og madsuverænitet, være med til at skabe en ny dagsorden. Der var enighed om blandt paneldeltagerne at det kun vil styrke vores arbejde at arbejde tættere sammen i fremtiden.

Ud på gaden

Debatten kom også ind på at vi ikke er gode nok til at mobilisere bredere. Der er dog eksempler på det modsatte: De store demonstrationer mod CETA og TTIP handelsaftalerne, og før det den store klima demo. Men hverken AK eller vores venner er i stand til at sætte debatten om bæredygtig udvikling. Kenneth mente ikke at det var mærkeligt at de store NGOer aktivt støttede op om den dagsorden som kommer fra regeringen og et bredt flertal i Folketinget. De er på en helt anden måde end os afhængige af økonomiske midler fra det offentlige, og skal hele tiden appellere til flest muligt i befolkningen for at lokke penge ud af dem. Det mente Kenneth ikke var foreneligt med en mere radikal politisk dagsorden.

Fokus på landbrug og transparens

Bente fra NOAH kom med en åben invitation til at AK sammen med NOAH og andre oprustede på landbrugsområdet. Vi er oppe mod stærke spillere, konstaterede Bente, og det kræver at vi er langt dygtigere end i dag for at kunne få indflydelse og sætte en ny politisk dagsorden.

Kenneth, der arbejder med af afsløre de store transnationale virksomheders indflydelse på EUs politiske institutioner, mente at dette arbejde ikke var tilstrækkeligt i Danmark. Faktisk sker der stort set ikke noget, og slet ikke en systematisk indsamling af hvordan Big Business påvirker regering, folketing og embedsmænd.

Både i panelet og blandt AKs medlemmer var der vilje til at vi sammen kommer mere på gaden, så vi ikke udvikler os til skrivebords- og Facebook aktivister.

Beretningen for 2017

Beretningen fra ledelsen viste, at selv om det sidste år på mange måder har været svært pga flytning, har vi i store træk fuldt den strategi vi vedtog i 2016. Vi er nu ca. halvvejs i strategien og må konstatere at der fortsat er mange store opgaver foran os. Vores mål om at blive en aktiv platform for politisk aktivisme, er langt fra klart defineret, og derfor også svært at arbejde med. På samme måde som at vi har styr på økonomi, skal vi også have styr på vores medlemstal - målet er en fordobling af vores medlemstal de næste to år. Dette er en kæmpe opgave, der kræver at alle aktivisterne giver den gas.

Fastholdelse af aktivisterne

Beretningen kommer også ind på at vi ikke er gode nok til at fastholde de aktive i arbejdet. Mange forsvinder, og de mange nye aktive der hele tiden kommer ind ligger et stort pres på de erfarne aktivister. Vi ved at det er en præmis i arbejdet at der kommer og går mange af de aktive. Men de seneste år har været præget af at flere af de ældre aktive har forladt foreningen eller har skruet ned for deres engagement.

Beretningen konkluderer at AK i dag er en langt stærkere forening end for et år siden. Meget er på plads og vi er langt mere profilerede i dag end for bare få år siden.

Ny ledelse

6 ud af 13 forretningsudvalgsmedlemmer er nyvalgte. Det peger i retning af at en ny generation af aktivister er ved at tage ejerskab til AK og vores politiske grundlag.

På Afrika Kontakts generalforsamling den 14. april 2018 valgte de fremmødte medlemmer et nyt forretningsudvalg, FU.

  • Jonathan Nielsen - NY
  • Louise Maria Skotte Møller
  • Tenna Libak - NY
  • Oscar Borm - NY
  • Nina Andersen - NY
  • Malene Eilersen - NY
  • Sofie Gry Fridal Hansen - NY
  • Mads Christian Barbesgaard
  • Mikael Meldstad
  • Carole Kouassi
  • Astrid Alexandersen
  • Mette Damgård Hansen
  • Sabrah Møller

Referat af paneldebat: temperaturen på dansk civilsamfund
Bente Hessellund, NOAH
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory
Klaus Kristensen, Afrika Kontakt

Intro:
Altingets undersøgelse: kun 2% af civilsamfundsorganisationerne kunne ikke forestille sig at indgå partnerskaber med virksomheder. Vi er de 2 %!

Klaus:
AKs plads på venstrefløjen og det udviklingspolitiske miljø. – skizofren organisation. Vi vil være begge steder. Som en af de få. Global ulighed, national ulighed, global apartheid. Udviklingsorganisationer set som serviceorganer.
Svært at være uenig i verdensmålenes overskrifter.
Svært at være enig i underliggende præmis: markedet skal løse kriserne.
Vi skal passe på ikke at føde ind i samme retorik som andre organisationer. Ikke bare være vidensbank.

Mangler medier – Modkraft lukket. Svært at sætte diskussion i gang. Hos CISU er kritik af verdensmålene fraværende.

Kenneth:
Fra CEO – arbejder ift lobbyister i Brussel eller sagt på en anden måde store virksomheders magt i europa.
Mange års erfaring med de store mainstream organisationer i dk. Det lyder til at være slemt nu, men i min optik har det faktisk været værre.
Vores fælles arbejde med handel, førte mit arbejdes fokus til DK. Vi afholdt sammen den smukkeste og mest oplivende demonstration i Kbh.

Bente:
Mere og mere samarbejde, men vi har også arbejdet sammen omkring årtusindskiftet og et par år frem ifb sociale fora.
Vi har nogle stærke modsætninger med mange andre organsiationer, der mener at vi kan certificere os ud af krisen. Vi mener at vi må holde op med at overudnytte jordens ressourcer.
AK mere åbne over for at være kapitalisme kritisk og rød end os/FoE. Men vi har så meget til fælles og jeg håber at vi fortsat kan arbejde tættere sammen.
I noah er vi gået fra at se meget på de lokale og nationale problemstillinger, til at se på problemerne i en international kontekst og til at arbejde mere internationalt. I mødet med folk fra syd bliver det tydeligt at se hvorfor systemforandring er nødvendig.
Fra mit synspunkt er AK god til at arbejde med madsuverænitet politisk. Jeg kunne tænke mig at vi sammen kunne finde og udvikle praktiske konkrete miljømæssige eksempler på madsuverænitet.

Debat

Bente: Vi tre organisationer kunne være meget bedre til at komme i medierne med vores ting, eks madsuverænitet – måske vi bliver bedre til at komme ud i offentligheden med den handelspolitiske dagsorden.
Altinget som vigtig platform til at nå beslutningstagere og organisationer.
Morten: samarbejde med de store organisationer er personafhængig. I MS fx med Steen Folke ift den handelspolitiske dagsorden.
Ift verdensmålene bindes alting op på dem nu. Ikke kun organisationer men vil også gøres til nationale mål. Hele den politiske dagsorden spændes op over målene.
Regering laver facitliste over hvordan man ”løser” verdensmålene, og man kun kan få adgang til midler hvis man føder ind i den dagsorden. Og de store organisationer har allerede købt ind i verdensmåls dagsorden.
Nina: Vi er sat i knæ af de større organisationer. Skåret i 2015. Slås om de midler der er, på de præmiser der er. Meget magt går væk fra civilsamfundet ift at sætte dagsordenen, for vores eget arbejde.
Klaus: De store organisationer vil gerne være serviceorganer, jeg tror ikke at det er et problem for deres selvbillede.
Kenneth: Store organisationer er naturligvis i lommen på staten og andre donorer. Resultatet er at de selvfølgelig ikke er særlig kritiske. Det betyder ikke at de ikke kan være på bølgelængde med os og med jer. Verdensmålene - Brug jeres tid på noget andet der har en folkelig appel. Politikerne er optaget af dem – men det er folk vel ikke. Skal I overhoved være der?? Og hvis I skal, så find en tilgang til det der er spændende. Erhvervslivets rolle, bagvedlæggende ansvar, få det frem i lyset.

Caroline: vi skal komme med løsninger. Hvis vi vil kritisere verdensmålene, må vi komme med andre alternativer. Trække debatten om verdensmålene i en retning – er en større styrke end at holde os helt ude af debatten.
Bente: Regeringen har forpligtet sig på at alt hvad de vedtager af politik skal holdes op mod verdensmålene. Det må vi da kunne bruge!
Ift funding. Hvor kritiske kan I egentlig tænke jer at være? Hvis I kommer ud med den mere antiimperialistisk og antikapitistisk kritik, kan I det?
Klaus: de puljer vi arbejder med nu her, er verdensmålene mest af alt en skriveøvelse.
Astrid: forskel mellem de store organisationer der får ramme-bevillinger, over for os der får projektbevillinger.
Louise: Helt overordnet – hvad er civilsamfudnets rolle. De store organisationer bliver kastreret i en rolle som vagthund. Det er det vi gør i AK og Noah. Jeg oplever en global mainstreaming af feminisme og  mainstreaming af kritik af neoliberalisme. Hvorfor ser vi det ikke her i DK?
Kenneth: Jeg ser som regel Ak i sammenhænge hvor I forsøger at række ud? Handler det ikke om at finde de sager, hvor man kan se at det er muligt at få folkelig opbakning til?
Bente: Mange vil da synes at det er besynderligt at det er Danmark der skal bidrage fra udviklingsbistanden. Det sammen tror jeg om madsuverænitet. Hvis vi får formidlet det, også til folk ude på landet, tror jeg vi kunne nå længere.
Johanne: Hvordan gør vi det så? Sætte prototype igang. Hvordan kan man som en lille organsiation rykke på store ting, udfra den antagelse at en bred del af den danske befolkning ville bakke op.
Morten: Vi er højtragende. De fleste har lange uddannelser. Vi skal være praktiske, hand-on ift alternativer. Lave koblinger ml det globale og det lokale. Hvilke emner fænger an er svært at sige – uforudsigeligt? Vi vil præsentere vores dagsorden for politisk allierede. Gå tættere på fx enhedsliste politikere. Det er noget arbejde vi står lidt alene i.
Johanne: vi har meget fokus på politikere. Men det er ikke dem vi skal appeller til – de forandre ikke verden. Det gør bevægelserne.
Caroline: Vi skal relatere vores område, det globale til en dansk kontekst. Vi var gode til at gøre ISDS vedkommende. Med eksempler fra fx Tyskland. Ift fiskeri, brug den danske kontekst og dermed gøre den globale virkelighed vedkommende. Brug den danske vinkel – som medierne jo altid gør det.
Kenneth: hvorfor er det så svært at rejse spørgsmålet om store virksomheders magt i DK, ift i andre lande. Det det handler om at tingene skal være lidt konkrete for folk. Godt eksempel med Goldmann sachs opkøb af Dong. – der er masser af potentiale for den type historier, det kan godt blive vedkommende for den brede befolkning.
Bente: vi vil gerne have følgende på dagsorden - vækst-kritik, danske investeringer og virksomheder i såkaldt grøn energi, der fortsat handler om vækst. Hvorfor står vækst altid uimodsagt, når journalistikken ellers altid vil vise to sider af en sag. Nu vil vi kræve at der skal være en anden stemme: modsat vækst. Konkret forslag: lave fælles studiekreds om alternativer til vækst. Og til sidst: vi skal da have adgang til de der mediepenge der kommer tilovers nu her.
Mette: civilsamfudnets rolle ift EU?
Kenneth: EU er grundlæggende en meget udemokratisk og bureaukratisk størrelse. Men vi bliver nødt til at arbejde på den front også. Og der er eksempler på at det er lykkedes.
Drude: praktisk. Når der er flygtninge på motorvejen. Vi har nogle fysiske rammer, vi kan stille til rådighed. Skabe rum for borgeraktion. – En platform for politisk aktivisme.
Mikael: professionel pessimist. Privatiseringer – salget af TDC. Nedskrev værdien af kobber i jorden til nul. ... I dag kan vi mobilisere på ting vi ikke kunne for 30 år siden. Faktisk er der måske mulighed for ting der ikke var førhen.