Sydafrikas højesteret:

Saharawierne ejer fosfaten

Siden maj måned har fragtskibet Cherry Blossom med 55.000 tons fosfat om bord være tilbageholdt i den sydafrikanske havneby Port Elizabeth, og nu har Sydafrikas Højesteret afgjort, at fosfatens ejer er saharawierne og ikke Marokkos fosfatselskab
05. marts 2018

I kategori

I kategori:

I afgørelsen hedder det, at fosfaten, der var på vej til et andelsejet newzealandsk gødningsfirma ejes af SADR/ Vestsahara. Den har aldrig retmæssigt tilhørt OCP, det marokkanske fosfatselskab og Polisario har nu ret til at sælge fosfaten til det newzealandske selskab. Den længe ventede afgørelse, der faldt den 23. februar har vakt glæde blandt saharawierne, og Mhamed Khadad, der er Polisarios koordinator med FNs fredsbevarende styrke, Minurso, siger:

”Dette er virkelig god nyheder, og afgørelsen er fuldstændig i overensstemmelse med dommen fra EU-Domstolen,” siger han og tilføjer, at saharawierne håber, at alle de firmaer, der deltager i plyndringen af Vestsahara nu vil forstå den juridiske risiko, de løber.

Han understreger, at Polisario er åben for forhandlinger med alle, der er interesseret i at udnyttes Vestsaharas råstoffer – så længe det sker i samarbejde med Polisario.

Også fra dele af EU-Parlamentet var der begejstring for afgørelsen. Florent Marcellesis fra Den Grønne Gruppe fastslog, at det er endnu et slag for EU-Kommissionen, der fortsat ignorerer saharawiernes ret til deres eget lands råstoffer. Han henviste til, at også EU-Domstolen har afgjort, at udnyttelsen af ressourcerne skal ske i overensstemmelse med saharawiernes ønsker.

Dyrt for skibsejeren

Mens skibet Cherry Blossom i maj måned bunkrede og provianterede i Port Elizabeth lykkedes det Polisario af få skibet tilbageholdt der, og der har været siden – med store omkostninger for ejerne til følge.

Ifølge Erik Hagen fra Western Sahara Ressource Watch er New Zealand det eneste land, der fortsat importerer fosfat fra Vestsahara, da både USA og Canada har besluttet ikke længere at købe fosfat herfra.

”Da vi i 2011 begyndte at overvåge fosfattransporten, var der 13 lande og 50 selskaber, der importerede fosfat fra Vestsahara. I slutningen af 2017, er New Zealand de eneste,” siger han.

Fosfat ruter lukker

Det statslige marokkanske fosfat selskab, OCP, indrømmer i en avisartikel at virksomheden ikke længere kan benytte sig af Panama-kanalen, da der er risiko for at lasten også der vil blive beslaglagt. OCP talsmanden siger i samme aktuel at man heller ikke længere sejer rund om Kap det gode Håb pga dommen fra den sydafrikanske domstol.