Swazilands sukkerindustri

Støtte til Afrikas sidste enevældige konge?

Sukker er en af Swazilands vigtigste industrier. EU er en vigtig finansiel støtte og eksportdestination for industrien. På trods af EU-støtten, er arbejdernes vilkår ringe og lønnen er lav, og desuden har kong Mswati store private interesser i industrien
28. april 2017

EU har siden 2008 støttet Afrikas sidste enevældige kongedømme, Swaziland, med mere end 285 millioner Euro og er Swazilands største bistandsyder.[1] Uddannelse, sundhed, landbrug og infrastruktur, sektorer der normalt bliver finansieret af staten, er blevet støttet massivt at EU, mens staten i Swaziland har øget militærets plads på budgettet. Det er altså EU, sammen med Swazilands anden store donor, USA, der i store træk adressere og imødekommer de ca. 60 % af befolkningen der lever under fattigdomsgrænsen. Samtidig ejer Kongefamilien store dele af landbrugssektoren, så støtten hertil ender uundgåeligt i kongens lomme.                       

Regeringsførelse i Swaziland

Kong Mswati den 3. overtog magten i Afrikas sidste enevældige kongedømme fra sin far i 1986. Fra sin trone regerer han over Swaziland godt 1 million borgere gennem to parallelle regeringssystemer. Det ene er et moderne to-kammer system, bestående af et parlament og et senat, og det andet er et sofistikeret traditionelt regeringssystem, bestående af høvdinge og høvdingeråd. Mswati III udpeger premiereministeren, ministrene, størstedelen af senatet, en mindre del af parlamentet samt alle høvdingene. Med hjælp fra Commonwealth fik kongedømmet i 2005 en ny grundlov. Af grundlovens første artikel fremgår det, at Swaziland er et demokratisk kongedømme, hvor grundloven er hævet over alle borgere inklusiv kongen. I kapitel 6 gør grundloven det dog udtrykkeligt klart, at kongen kan opløse parlamentet, udskrive folkeafstemning, erklære undtagelsestilstand og skal underskrive nye love, osv. Udemokratiske royale beføjelser er gennemgående i hele lovteksten og betyder endeligt at Swaziland på trods af et demokratisk islæt, forbliver et enevældigt kongedømme.[2] Det er i denne kontekst at EU bruger milliarder af kroner.

Landbruget: sukker, sukker og atter sukker

120 millioner Euro af EU’s landbrugsstøtte er gået til sukkerindustrien, som er blevet udbygget og effektiviseret. Næsten 60% af landbrugsproduktionen foregår i sukkerindustrien, der yderligere står for 35 % af landbrugsbeskæftigelsen og 16 % af hele den nationale beskæftigelse.[3] Sukkerindustrien er altså den altoverskyggende industri i landbrugssektoren. Sukkerproduktionen indebærer en proces, hvor sukkeret går fra sukkermarken til møllen, hvor sukkerrørene bliver raffineret og eksporteret. To firmaer dominerer denne proces. Royal Swaziland Sugar Corporation (RSSC) og Ubombo Sugar Ltd. RSSC ejer to af de tre sukkermøller og Ubombo ejer den sidste. Begge firmaer raffinerer både sukker fra deres egne marker og fra mindre landbrug, samtidige tjener de penge på at producere ethanol og strøm. Prisen som sukkerbonden får for sine sukkerrør afhænger af sukkerprisen og er derved ikke bestemt af de ekstra indtægter fra ethanol og strøm. Størstedelen af profitten går derfor i lommen på RSSC og Ubombo.[4] I bund og grund er der ikke noget odiøst i det. Problemet ligger i at kongens investeringsfond, Tibiyo Taka Ngwane, ejer 50 % af RSSC og 40 % af Ubombo Sugar Ltd. Alene i 2016 fik Tibiyo udbetalte 98 millioner Euro i afkast fra investeringen i RSSC.[5] Da Ubombo ikke længere er børsnoteret, er det ikke muligt at præcisere afkastet, men i 2013 fik Tibiyo udbetalte €15 mio. i afkast.[6] Ydermere, ejer Tibiyo en række sukkermarker,[7] som også har nydt godt af EU's effektivisering af sukkerindustrien. EU’s penge er altså uomtvisteligt endt i lommerne på Afrikas sidste enevældige monark.  

Bistand til Swaziland

Udover den store støtte til sukkerindustrien, er budgettet gået til infrastruktur, uddannelse og sundhed. Store bro-og-vejprojekter er blevet udført, for at gøre transport af sukkerrør billigere.[8] Uddannelse og sundhed er de to andre store budgetposter, og her er USA og EU langt de største bistandsydere til Swaziland. Mens USA stort set kun har støttet sundhedssektoren, har EU støttet både sundhed, muliggjort gratis uddannelse fra 1. til 7.klasse og givet en mindre portion penge til sundhedssektoren. Siden 2008 har USA og EU samlet bidraget med mere end 500 millioner Euro, svarende til 3.7 milliarder kroner eller 7 milliarder emalangeni, den lokale møntfod i Swaziland.[9] Det lyder måske ikke af meget, men da det årlige nationale budget i Swaziland er på 20 milliarder emalangeni, løber bistanden op i en anselig størrelse af det samlede budget. Mens de to internationale aktører støtter sektorer, der traditionelt er finansieret af staten, bruger regeringen en stor del af budgettet på politi og militær, og på kongefamiliens personale. I den nyligt forslåede finanslov er 2.7 milliarder Euro afsat til militæret, politiet og fængselsvæsenet, svarende ca. 13 % af hele budgettet.[10] Til dette skal man lægge, at ingen af de to nabolande, Sydafrika og Mozambique, på nogen måde udgør en militær trussel.

Arbitrær EU politik

Politisk har EU udtalt sig kritisk mod regimet, ved at påpege politisk motiveret arrestationer og brud på landets egen forfatning. Disse initiativer runger dog hult, når EU indirekte sender penge i kongens investeringsfond, gennem støtte til sukkerindustrien, og finansierer sundheds- og uddannelsessektoren, så Swazilands regeringen kan bruge midlerne andetsteds. EU kunne derfor genoverveje hvordan midlerne i landet bliver brugt og finde alternativer, der bevidst sørger for at EU borgeres skattepenge ikke ender i lommen på Afrikas sidste enevældige monark. 

 

[1] 9.EDF: €33m, 10.EDF: €70m, 11.EDF: €62m, Sugar Accompanying Measures: €120m. Den anden største er USA  

[2] The Constitution of the Kingdom of Swaziland Act 2005.

[3] Sikuka, W., “The Supply and demand of sugar in Swaziland”. Sugar Annual, 2016

[4] Goodison, P., Where Do Swaziland’s Interests Lie?: Swaziland the ACP Group and the Challenge of Preference Erosion, 2016

[5] The Royal Swaziland Sugar Corporation Limited, Integrated Report 2016

[6] Corporate Citizenship, Illovo Sugar: S

[7] Tibiyo anual report 2015

[8] Interview med EU Ambassador Nicola Bellomo, 31 March 2017

Kampagner

Afrika Kontakt har løbende forskellige kampagner, der har til formål at sætte fokus på et eller flere problemer, vores partnere i Afrika oplever. 

Vores kampagner bliver koordineret af aktive i vores kampagnegruppe. Gruppen planlægger og udfører vores kampagner i samarbejde med vores projektgrupper og partnere i Afrika. Du kan her finde mere information om kampagnegruppens arbejde.