85 saharawi-organisationer protesterer

Stjæl ikke vores fisk

85 saharawi-organisationer fra Vestsahara, fra den besatte del af landet og fra den saharawiske diaspora har sendt en fælles henvendelse til EU-Kommissionen, hvor de fordømmer, at EU undergraver saharawiernes rettigheder.
07. februar 2018

I kategori

I kategori:

Blandt organisationerne er menneskerettighedsorganisationer, medier, studenterforeninger, grupper af pårørende til unge, der er forsvundet i marokkanske fængsler og kulturelle foreninger.

Saharawiernes foreninger skriver i deres henvendelse, at de er meget utilfredse med EU-Kommissionens fortsatte forsøg på at omgå EU-Domstolens afgørelse fra 21.december 2016 og på den måde underminerer saharawiernes rettigheder og fortsat tillader illegal udnyttelse af Vestsaharas ressourcer.

De fremhæver, at EU-Domstolens afgørelse klart siger, at Marokko ingen overhøjhed har over Vestsahara, og henvendelsen henviser til en række andre internationale organisationer, der tager afstand fra Marokkos rovdrift på Vestsaharas ressourcer.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev