Danmarks Rederiforening:

Stop plyndringen af Vestsahara

Afrika Kontakt protesterede foran Danmarks Rederiforening, der ikke mener at de skal ændre kurs, og forsat siger at det er OK at deres medlemmer sejler fosfat fra det besatte Vestsahara.
29. september 2016

I kategori

Tirsdag den 27. september gennemførte Afrika Kontakts Vestsahara gruppe en lille protest foran Danmarks Rederiforening i indre København.
Baggrunden for aktionen er at Danske skive og rederier står for en stadig større del af sejladsen med fosfat fra de af Marokko besatte dele af Vestsahara. Faktisk har det danske rederi Ultra Bulk den triste ære at være den største transportør af fosfat fra de besatte områder. De danske rederier henviser i deres mails til Afrika Kontakt, til at det er Danmarks Rederiforening, der har sagt at det ikke er problematisk at de forsætter.  Dette på trods af at det samlet Folketing har opfordret dem til at stoppe, og at udenrigsminister, Kristian Jensen, på et særligt indkaldt møde har orienteret Rederiforeningen og folketings holdning til Vestsahara konflikten.

Aktivisterne havde derfor bannere og distribuerede pamfletter med krav som "Stop plyndringen af Vestsahara gennem danske rederier" og "Støt ikke en besættelse".

"Afrika Kontakt i flere år forsøgt at være i en dialog med Danmarks Rederiforening. Det har vist sig at være svært, da Rederiforeningen ikke svare på de henvendelser og spørgsmål Afrika Kontakt sender", siger sekretariatsleder i Afrika Kontakt, Morten Nielsen.

Christian Juhl medlem af Folketinget for Enhedslisten, har rejst spørgsmålet over for udenrigsminister, Kristian Jensen.