40 års kamp om

Vestsaharas territorium og naturressourcerne

Vestsahara – Afrikas sidste koloni – har nu været besat af Marokko i mere end 40 år. Dette er på trods af utallige forsøg fra FN’s side på at finde en løsning til konflikten. Men hvad siger international lov om konflikten, og hvorfor er det så vanskeligt?
29. februar 2016

I kategori

I Vestsahara udspiller der sig en konflikt, som de færreste kender til. Konflikten har stået på siden 1975, og den har paralleller til Israel-Palæstina konflikten. Mange lande og internationale organisationer er gået ind i konflikten, men uden at den af den grund er kommet nærmere en løsning.

Gennem investeringer er danske banker og pensionsselskaber også involveret i konflikten. Men virksomhederne hævder, at det ikke er ulovligt at investere i firmaer, som udvinder naturressourcer fra det af Marokko besatte Vestsahara.

Det er dog Afrika Kontakts holdning, at det er både etisk ukorrekt og i strid med international humanitær lov at støtte en konflikt, der har haft og stadig har fatale konsekvenser for Vestsaharas oprindelige befolkning – saharawierne. 

International lov slår fast
I 1975 afviste den Internationale Domstol i Haag (ICJ) både Marokkos og Mauretaniens krav på Vestsahara. ICJ slog fast, at selvom der engang har eksisteret et bånd mellem disse lande og Vestsahara, så har saharawierne ret til national selvbestemmelse.

I 1979 frafaldt Mauretanien endeligt kravet på området, mens Marokko ignorerede ICJ’s afgørelse og fortsatte besættelsen. I en optrapning af konflikten invaderede Marokko landet og indledte den ´Grønne March´, hvor 350.000 civile marokkanere bosatte sig i Vestsahara. 

Sidst i 1980’erne begyndte forhandlinger ledet af FN mellem Marokko og Polisario – Saharawiernes frihedsbevægelse. I 1991 lykkedes det omsider at indgå en våbenhvile mellem parterne, og det blev aftalt, at afholde en folkeafstemning.

På baggrund af våbenhvilen vedtog FN’s sikkerhedsråd en fredsplan, som dannede grundlag for en mission, der skulle organisere en folkeafstemning i Vestsahara – MINURSO. Men siden 1991 er ethvert forsøg på at gennemføre en folkeafstemning om Vestsaharas politiske fremtid endt med at blive udskudt eller helt afbrudt på grund af uenighed om, hvem der har ret til at stemme. 

Den planlagte folkeafstemning i 1992 skulle havde været baseret på et folkeregister udarbejdet af MINURSO, som tog udgangspunkt i folketællingen fra 1974. Dette ville udelukke marokkanere, som var indvandret efter 1976, fra afstemningen, hvilket tydeligvis ikke var til fordel for marokkanske interesser. Derfor fortsatte Marokko med at besværliggøre gennemførelsen af folkeafstemningen og udsatte den adskillige gange de følgende år.

I 2000 fremlagde MINURSO listen over stemmeberettigede, men Marokko nægtede at acceptere listen og hævdede, at selv de tilflyttede marokkanere skulle have ret til at stemme. Derefter gik Marokko bort fra at acceptere folkeafstemningen, selvom Polisario var gået ind på Marokkos krav om tilflyttede marokkaneres stemmeret.

Ud over spørgsmålet om, hvem der er stemmeberettigede, står forhandlingerne i dag stille, da Polisario vil have mulighed for at stemme om selvstændighed, mens Marokko udelukkende vil acceptere en afstemning om øget selvbestemmelse.

Aktivister bliver undertrykt

MINURSO er en af de få FN missioner, som ikke har mandat til at overvåge krænkelser af menneskerettighederne. Udvidelsen af MINURSO’s mandat, til også at omfatte overvågning af krænkelser af menneskerettighederne, bliver diskuteret hver gang FN’s sikkerhedsråd skal stemme om forlængelse af MINURSO missionen. Udvidelsen af mandatet bliver dog afvist af blandt andet Frankrig, som har veto ret og er fast repræsentant i FN’s sikkerhedsråd. 

Ifølge Freedom House er det ikke tilladt saharawierne at danne uafhængige ikke-statslige organisationer i de besatte områder. Marokko slår hårdt ned på saharawi-aktivister, som arbejder for selvbestemmelse. I 2015 døde Hassan al-Wali, et medlem af Sahrawi Association Against Torture, mens han sad i fængsel. 

Udvindingen af Vestsaharas ressourcer
Vestsahara er rig på ikke-vedvarende naturressourcer, som fosfat, fisk, salt, naturgas og muligvis olie, hvilket blot gør det mere kompliceret at finde en løsning på denne konflikt. Derfor betragter mange saharawier landets naturressourcer som en forbandelse, da det netop er naturressourcerne, der er årsagen til, at Marokko ikke vil opgive landet.

For at beskytte disse ressourcer har Marokko endda opført en mere end 2.000 kilometer lang mur eller mineret sandvold, også kaldet ”skammens mur”, der løber på langs gennem Vestsahara fra Marokko til Mauretanien og adskiller det besatte Vestsahara fra det område ind mod Algeriet, som er kontrolleret af Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik (SADR). 

Marokko udnytter naturressourcerne og sælger rettighederne til udenlandske firmaer uden saharawiernes accept.

Befrielsesbevægelsen Polisario har gentagne gange pointeret at al indkøb af og handel med Vestsaharas ressourcer bidrager til at legitimere, finansiere og forlænge Marokkos kolonisering af Vestsahara.

FN betegner Vestsahara som et ikke-selvstyrende territorium. Ifølge international lov må besættelsesmagter i besatte områder ikke udnytte de besatte områders ressourcer, uden at landets oprindelige befolkning accepterer dette, og at det kan dokumenteres, at den oprindelige befolkning drager nytte heraf. Dette konkluderede FN’s daværende øverste juridiske rådgiver, Hans Corell, i sin vurdering til FN’s sikkerhedsråd i 2002.  

I december 2015 afgjorde Den Europæiske Domstol (ECJ), at handelsaftalen mellem EU og Marokko er ulovlig ifølge folkeretten. Handelsaftalen fra 2012 som omhandler landbrugs- og fiskeriprodukter blev kritiseret fordi den er i strid med international humanitær lov, da aftalen involverede farvandet ud for Vestsahara. Afgørelsen forventes dog at blive anket af EU-kommissionen. 

Danske banker og pensionsselskaber bør trække investeringer tilbage
Afrika Kontakt er i gang med en kampagne, hvis formål er at opfordre danske banker og pensionsselskaber til at trække investeringer tilbage fra firmaer, som udvinder ressourcer fra det af Marokko besatte Vestsahara. Al handel med varer fra Vestsahara er med til at legitimere og finansiere Marokkos fortsatte besættelse af landet.  

Referencer
http://www.icj-cij.org/docket/index.php?sum=323&p1=3&p2=4&case=61&p3=5 
http://www.leksikon.org/art.php?n=2948 
http://www.globalis.dk/Konflikter/Vestsahara 
https://prezi.com/nfxm5rwngvyr/tidslinje-vestsahara/ 
http://www.wsrw.org/a105x3314 
https://afrika.dk/article/eu-domstolen-d%C3%B8mmer-handelsaftale-med-mar...
http://christianjuhl.dk/node/24721 
https://afrika.dk/article/unders%C3%B8g-de-danske-virksomheder 
http://www.wsrw.org/a137x519 
https://freedomhouse.org/report/freedom-world/2015/western-sahara 
https://ceasefiremagazine.co.uk/reasons-minurso-add-human-rights-compone...
https://www.hrw.org/news/2013/04/17/un/western-sahara-give-peacekeepers-...
http://www.un.org/press/en/2014/gaspd556.doc.htm 
http://www.bbc.com/news/world-africa-14115273 
http://www.nycbar.org/pdf/report/uploads/20072089ReportonLegalIssuesInvo...
https://afrika.dk/article/st%C3%B8tter-selvbestemmelse-vestsahara 

Kampagner

Afrika Kontakt har løbende forskellige kampagner, der har til formål at sætte fokus på et eller flere problemer, vores partnere i Afrika oplever. 

Vores kampagner bliver koordineret af aktive i vores kampagnegruppe. Gruppen planlægger og udfører vores kampagner i samarbejde med vores projektgrupper og partnere i Afrika. Du kan her finde mere information om kampagnegruppens arbejde.