corona virus og katastrofekapitalisme Naomi Klein
Naomi Klein og Corona

Vi kender dette manuskript – vi har set det før: katastrofekapitalismens ideer skal inddæmmes og afbødes nu!

Enten bliver vi presset tilbage, bliver flået af eliten og kommer til at betale prisen i mange år fremover, eller vi vinder progressive sejre, der syntes umulige bare få uger før. Det er lige nu, vi skal have nerver af stål.
19. marts 2020

I kategori

I kategori:

”I stedet for at redde fortidens beskidte industrier, burde vi styrke de rene industrier, som er dem, der skal føre os sikkert ind i fremtiden”, siger Klein og referer til Green New Deal, USAs klimaplan. ”Hvis der er noget historien har lært os, er det at katastrofesituationer er dybt destabiliserende. Enten bliver vi presset tilbage, bliver flået af eliten og kommer til at betale prisen i mange år fremover, eller vi vinder progressive sejre, der syntes umulige bare få uger før. Det er lige nu, vi skal have nerver af stål” (Naomi Klein, 16.3.2020)

Klein advarer om ’katastrofekapitalismen’, der vil prøve at udnytte katastrofer til at gennemføre økonomiske og politiske tiltag, der aldrig ville blive accepteret under normale forhold. I Danmark og mange andre lande verden over, ser vi også lige nu hastelovgivning og andre tiltag, der under normale forhold ville være helt uacceptable. Men katastrofesituationen kan også give plads til progressive ideer og være det rigtige tidspunkt at få indført sundhedsrettigheder for alle, for eksempel, siger Klein.  

Regeringer verden over, inklusiv den danske, demonstrerer i disse dage den handlekraft, mange klimaaktivister har kaldt på i årevis. Coronaudbruddet bliver åbenbart opfattet som en større eller mere presserende katastrofe end klimakrisen. Det samme så vi under finanskrisen. Vi kender dette manuskript.  Det er lige nu, at aktivister og sociale bevægelser skal have nerver af stål: vi skal værne om og styrke socio-økonomiske og demokratiske rettigheder, vores ideer skal vinde over katastrofekapitalisternes, og vi skal være klar til at forlange, at regeringens handlekraft dirigeres i retning af den systemforandring klimakrisen kræver.