Klare krav til virksomheders dokumentation!

Virksomheder må stilles til ansvar: Lovpligtig due diligence

Synes du, at det er vigtigt, at virksomheder stilles til ansvar, hvis de f.eks. bryder menneskerettighederne eller bidrager til klimaforandringerne?
09. december 2019

I kategori

I kategori:
Som forbruger er man naturligvis interesseret i, at den vare, man køber, lever op til de specifikationer, man er blevet lovet ved købet. Der er ikke noget ved at købe et glutenfrit brød, der er produceret i et lokale fyldt med almindelig hvedemel - hvad hvis hvedemelet i stedet var støv? Ville du som forbruger genoverveje dit køb, hvis produktet ikke var i orden eller ikke var produceret under ordentlige forhold? Ville du kunne stole på, at producenten havde forbedret fejlen, hvis det ikke var muligt at læse om kontrollen og producentens forbedringer? I Danmark er vi vant til kontrolinstanser på f.eks. fødevarer, og vi har en forventning om, at en restaurant bliver lukket - eller i hvert fald får store bøder - hvis den gentagne gange får en sur smiley og ikke har forbedret sine forhold. 
 
I Danmark har vi forventninger til både lønniveau og arbejdsforhold, hvor vi som udgangspunkt har krav på blandt andet toiletpauser og hæve-sænkeborde. [1] Man kan næsten sige, at vi er så vant til det, at vi tager det for givet, at der er styr på tingene, og at der bliver forbedret og rapporteret, hvis det ikke er tilfældet. Men hvordan ser det ud, når f.eks. danske virksomheder flytter produktionen ud af landet? Hvor det ikke længere er nede i bagatellerne at sikre den rigtige positur, men derimod direkte handler om kritisable forhold på en arbejdsplads som f.eks. en løn, der ikke engang kan betale for basale behov. Det er her, lovpligtig due diligence kommer ind i billedet.
 

 Hvad er due diligence? 

Due diligence betyder på dansk “nødvendig omhu”. Due diligence er kort sagt de undersøgelsesprocesser, en virksomhed skal udpege, forebygge med og rapportere om indenfor forskellige områder (f.eks. miljø, menneskerettigheder) inden eksempelvis en handels- eller investeringsaftale, virksomhedsovertagelse eller inden eksempelvis en kontrakt om produktion af et produkt sættes igang. 
Due diligence handler først og fremmest for virksomheden om at undgå at forårsage eller bidrage til negative virkninger (adverse impacts) på f.eks. menneskerettigheder, miljø og korruption. Due diligence gælder både for virksomheden selv, men også i forhold til andre virksomheder, den har indflydelse på - f.eks. leverandører. Due diligence er altså det præventive redskab, virksomheder kan bruge for at sikre, at de overholder f.eks. Menneskerettighederne hele vejen i deres leverandørkæde. Hvis virksomhedens engagement rækker helt til produktion i Asien, så rækker deres due diligence-forpligtelse også hertil. Due diligence-arbejde gør det muligt at afbøde de mulige negative virkninger samt forhindre, at de gentager sig. Ved at gøre brug af due diligence giver en virksomhed andre virksomheder, investorer og forbrugere mulighed for indsigt i virksomhedens negative indvirkninger og forbedringer heraf, og virksomheden skaber derved gennemsigtighed i hele produktionskæden. Det yderst nødvendige er, at hele produktionskæden rapporterer de negative virkninger og udarbejder frister for udbedring af virkningerne. 
 

Derfor er lovpligtig due diligence vigtig

Der findes på nuværende tidspunkt frivillige retningslinjer for due diligence. Dette betyder, at det er op til virksomhederne selv, hvorvidt de ønsker at offentliggøre deres due diligence-arbejde - eller i det hele taget ønsker at arbejde med due diligence. Dette kan betyde, at der ikke er kontrol med, om der i virkeligheden sker forbedringer på de negative virkninger. Global Aktion har tidligere bragt et eksempel på due diligence, hvor det som ikke blev rapporteret, netop heller ikke blev forbedret. Når due diligence er frivilligt, har forbrugeren ikke gavn af blot at blive informeret om, at der er lavet kontrol. Forbrugeren behøver både at vide, hvad der blev undersøgt, hvad kontrollen fandt af negative virkninger, samt hvordan dine negative virkninger efterfølgende er blevet forbedret.
 
Her er et eksempel fra Danmark: 
Du har nok hørt om metrobyggeriet i København og skandalen om social dumping, der fulgte byggeriet i de seneste år, hvor både danske og udenlandske virksomheder snød metromedarbejdere for over 100 millioner lønkroner.  De italienske hovedentreprenører, Copenhagen Metro Team (CMT), der stod for metrobyggeriet, havde gjort brug af mere end 300 underleverandører og tusindvis af bygningsarbejdere til at udføre arbejdet. Flere leverandører snød konsekvent deres bygningsarbejdere for løn ved blandt andet at fuske med timetallene på timesedlerne, så bygningsarbejdere fx arbejdede 55 timer om måneden, men kun fik udbetalt for 37 timer - og der var ikke tale om 37 timers lønninger af danske standarder. Derudover var mange af arbejdsforholdene under levestandarden.[2]  Direktøren for CMT har ved en af sagerne kommenteret; “Vi tager selvsagt en stor del af ansvaret for det her, for det er vores underleverandør. Men vi kunne godt have tænkt os, at dette var blevet opdaget tidligere.”[3] 
 
Hvis CMT arbejdede med due diligence og krævede at alle underleverandørerne gjorde det samme, ville situationen havde været en anden. Hvis CMT arbejdede med due diligence og samtidigt krævede, at alle deres underleverandører gjorde det samme, kunne der nemmere udarbejdes regler og krav til kontrakter med blandt andet bygningsmedarbejderne for at sikre, at deres arbejdsforhold og lønninger blev betalt korrekt. 
 
Due diligence er dog ikke kun til for at sikre medarbejderes rettigheder. OECD, som har udarbejdet due diligence-retningslinjer for virksomheder, klargør også fordelen ved virksomhedernes drift, virksomhedsrelationer og forsyningskæder. Virksomheder, der arbejder med nødvendig omhu i relation til deres forretningsaktiviteter, vil være langt bedre rustet til at forhindre f.eks. Krænkelser af menneskerettigheder, og minimerer således risikoen for at blive genstand for en klage og evt. modtage kritik.[4]
 
Partierne Alternativet, Enhedslisten og SF har bragt nødvendigheden for en lovpligtig due diligence på banen, hvor også de argumenterer for, at due diligence er til fordel for virksomhederne. “Store danske virksomheder, der allerede går i front på menneskerettighedsområdet, vil opleve en mere rimelig konkurrence, da andre virksomheder nu også skal leve op til en lovpligtig bundgrænse på området. Tilsvarende vil små og mellemstore virksomheder i sektorer med særlig risiko være mere interessante som leverandører til store virksomheder, hvis man er sikker på, at de udøver nødvendig omhu.”[5]
 

Due diligence og binding treaty 

Lovpligtig due diligence gør det altså både muligt for virksomheder og civilsamfund at undersøge virksomhedernes negative virkninger. Dog gør due diligence det ikke direkte muligt for ofrene at stille virksomhederne til ansvar, hvis der er tale om en transnational virksomhed. Dette kræver yderligere, at der bliver skabt en bindende traktat (binding treaty), der gør det muligt for civilsamfund og ofre at holde virksomhederne op på deres ansvar, på samme måde som virksomheder i dag kan sagsøge stater gennem såkaldte ISDS-mekanismer. 

 

  1.  https://amid.dk/regler/bekendtgoerelser/faste-arbejdssteders-indretning-96-sam/
  2. https://fagbladet3f.dk/artikel/ny-metro-har-kostet-100-millioner-kroner-i-social-dumping
  3. https://fagbladet3f.dk/nyheder/a6802048e79746fba054a63a2c234e96-20160908-metroarbejdere-faar-19-millioner-i-efterbetalt-loen
  4. OECD 2018. Due Diligence Guidance For Responsible Business Conduct, s. 16
  5. https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B82/20181_B82_som_fremsat.pdf
 

Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev