Gastivistgruppen

Vi støtter Friends of the Earth Mozambique (JA!) og den lokale modstand mod et stort gasudvindingsprojekt i Cabo Delgado i det nordlige Mozambique.

Afrika Kontakts Gastivistgruppe støtter den lokale modstand i Mozambique mod et stort gasprojekt, der truer et unikt økosystem og lokalbefolkningen.

I Quirimbas-reservatet i det nordlige Mozambique planlægges udvinding af flydende fossil gas. De involverede virksomheder indrømmer, at projektet vil føre til forurening af jord og drikkevand i reservatet og de omkringliggende områder, som på sigt kan føre til sygdomme blandt lokalbefolkningen. Stater og virksomheder tager ikke de nødvendige skridt for at standse udvinding og brug af fossile brændsler. 

Afrika Kontakt arbejder sammen med Justiça Ambiental (JA!), Friends of the Earth Mozambique, der arbejder med miljømæssige og sociale konsekvenser af Mozambiques ukontrollerede og uholdbare udvikling.

Anabela Lemos fra JA! understreger, at det at lade virksomhedernes forbrydelser komme frem i lyset og give de som gør modstand et rum til at blive hørt, er en vigtig del af en proces mod at ændre det system, der tillader, at virksomheder uhindret og ustraffet har adgang til at udvinde og kontrollere naturressourcer samt undertrykke lokalbefolkninger.

Dette projekt er aktions-baseret og bruger beviser, for at gas industrien har stor indflydelse på klima og lokalbefolkningen, sammen med førstehånds information fra lokalsamfundene og visualisering af konsekvenserne taget af vores partner og lokale, så vi kan holde industrien ansvarlig.

Som aktiv i Gastivistgruppen er der således mange forskellige opgaver at varetage. 
Du kan få mulighed for at indgå i processen omkring formuleringen, implementeringen og monitoreringen af udviklingsprojekter i tæt samarbejde med JA! eller dykke ned i nogle af de politiske og kreative processer, der indgår i lobby- og kampagnearbejdet. 

Hvis du er interesseret i at være med i Gastivistgruppen eller bare vil høre mere, så skriv en mail til info@afrika.dk eller zofia@afrika.dk. Skriv gerne lidt om dig selv, og hvorfor du er interesseret i gruppen. Vi forventer ikke, at du har stor erfaring, men vi forventer, at du er engageret og villig til at sætte dig ind i den kontekst, som vores arbejde foregår i.