Vi ændrer verden i vores fritid

En tredjedel af alle danskere laver frivilligt arbejde, mange i sportsklubber og skolebestyrelser. I solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt arbejder de frivillige for at ændre det globale system

”Jeg lægger rigtigt mange timer i det, men jeg synes også det er rigtigt sjovt. Det er et sted mellem at have et fritidsjob og en hobby”, siger Cecilie Gundersen. Hun er 23 år, studerende på Roskilde Universitet, og frivillig i Afrika Kontakts Vestsahara-gruppe. Hun lader sig interviewe i køkkenet på Afrika Kontakts sekretariat, fordi begge mødelokalerne er optaget.

Sekretariatet ligger et stenkast fra Blaagaards Plads i København, klemt inde mellem caféer og spisesteder, hvor snakken går lystigt om vejret, VM i fodbold, og priserne på andelsboliger på Nørrebro.

På Afrika Kontakts sekretariat, derimod, taler man om borgeruddannelse af bønder i Swaziland. Man taler om menneskerettighedssituationen i Vestsahara. Man taler om kvindernes kamp for ligeret i Zimbabwe.

Plakaterne på væggene proklamerer at ”Africa is not for sale”, og ”Global apartheid no!”. Der ligger stakke af dokumenter og foldere på kontorets skriveborde, der vidner om at man er i gang med projektansøgninger til Danida og en kampagne imod ulighed.

Cecilie er glad for at være et sted, hvor man både bliver taget alvorlig som ung frivillig, får ansvar, og er med til at skabe forandring, fortæller hun. ”Det jeg godt kan lide ved Afrika Kontakt, er at projekterne ikke er målet i sig selv, men midlet til politisk forandring. Midlet til at skabe mere global lighed”.

Kæmper for at ændre verden

Afrika Kontakt har været drevet af frivillige fra organisationens start i 1978. I dag er det stadigvæk de cirka 100 frivillige, der, i samarbejde med de afrikanske partnere, kører organisationens projekt- og kampagne-arbejde i lande som Mozambique, Swaziland, Sydafrika, Uganda, Vestsahara og Zimbabwe.

Afrika Kontakt arbejder for at skabe ”grundlæggende samfundsforandringer” og ”fundamentale ændringer i det globale system”, som man skriver i et nyt politikpapir. En kamp der kan lykkes, selvom det ikke sker fra dag til dag, mener Morten Nielsen.

Han er sekretariatsleder i Afrika Kontakt, og har desuden været frivillig i organisationen siden midten af 80’erne. Han nævner kampen mod apartheid, hvor Afrika Kontakt (som dengang hed Landskomitéen Sydafrika Aktion) havde en væsentlig andel i den danske boykot mod Sydafrika i firserne, som et godt eksempel på hvor lang tid forandring kan tage.

”Det var en lang kamp. Kampen mod apartheid uden for Sydafrika startede i slutningen af halvtresserne, så der gik 35 år med at bekæmpe apartheid, før det lykkes at få et demokratisk samfund”.

Lysten driver værket

Pauline Edinger var endnu ikke født da Nelson Mandela vandrede ud i friheden i 1990. Hun er 24 år gammel, læser statskundskab på Københavns Universitet, og startede som frivillig i Afrika Kontakt i januar.

Pauline Edinger er på Afrika Kontakts sekretariat, fordi hendes arbejdsgruppe er i gang med at skrive en projektansøgning til Danida om forlængelse af et af Afrika Kontakts projekter i Swaziland. Hun var i denne forbindelse i Swaziland i april.

”Jeg savnede noget praksis på mit studie, og jeg synes at det er rigtigt spændende at få lov at arbejde i en frivillig organisation, hvor man får ansvar fra starten af”, fortæller hun.

Styrkerne ved at arbejde som frivillig, er blandt andet at det er lysten der driver værket, siger Pauline Edinger. ”Jeg gør det ikke fordi jeg får løn for det, jeg gør det fordi jeg har lyst til at være her. Men jeg føler også at jeg er ansvarlig for noget nu. Der er en masse der er afhængig af en, og når man lægger så mange kræfter i arbejdet, dropper man det ikke bare”.

Det er ikke for sjov

Dumezweni Dlamini vurderer at Paulines og de andre frivilliges arbejde har stor effekt, og har skabt konkrete positive resultater i hans land. Han er 45 år og har arbejdet i otte år som programmanager for en af Afrika Kontakts partnerorganisationer i Swaziland, Foundation for Socio-Economic Justice.

”Gennem de frivilliges støtte og hårde arbejde, har vi opbygget en stor og solid social bevægelse, som har kunnet tage emner som demokrati og menneskerettigheder op, og udfordret regeringen på disse områder. Vi betragter ikke Afrika Kontakt som en donor, men som en partner der deler vores vision”.

Han mener også at den konkrete erfaring som de frivillige får gennem projektbesøg er vigtige, da de giver en førstehåndsforståelse for problemerne i partnerlandene, og en øget tilskyndelse til arbejdet som frivillig.

”Når de kommer til Swaziland for første gang, oplever de forskellene mellem vores udemokratiske politiske system og Danmarks, de ser hvordan vi laver borgeruddannelse under svære vilkår, og de får derfor endnu mere lyst til at bidrage til kampen for demokrati”.

Så hvis man vil arbejde som frivillig i Afrika Kontakt, er det ikke for sjov, konkluderer Morten Nielsen. ”Vi arbejder med mennesker, som risikerer livet for at skabe forandringer. Hvis vi ikke gør vores arbejde ordentligt, så er der nogle mennesker i Zimbabwe, eller Swaziland, eller Uganda som risikerer virkeligt at komme i klemme”.