I Afrika Kontakt kalder vi en spade for en spade”, siger Mads Barberssgaard, politisk formand I Afrika Kontakt, med henvisning til at udviklingsmiljøet i dag mangler politisk kant og mod til at sige tingene om de er.

Vi kalder en spade for en spade

Afrika Kontakt kæmpede i over 30 år mod apartheid i Sydafrika. I dag er apartheid væk og bevægelsen har nu kastet sig over kampen mod global ulighed

I over 30 år kæmpede Afrika Kontakt imod det raceopdelte apartheidstyre i Sydafrika. Det skete dengang under navnet Landskomitéen Sydafrika Aktion, men med samme formål som i dag; at stoppe mindretallets undertrykkelse af flertallet.

Efter et massivt globalt folkeligt pres lykkedes det som bekendt at få Nelson Mandela løsladt og senere helt at få afskaffet apartheidstyret i Sydafrika. Men kampen imod undertrykkelse og ulighed er siden da ikke blevet mindre aktuel.

Afrika Kontakt har derfor i dag kastet sig over kampen mod global ulighed og ligesom under kampen imod apartheidstyret, er Afrika Kontakt ikke bange for at kalde en spade for en spade. 

"I en virkelighed hvor under én procent af verdens befolkning ejer 81 procent af al rigdom i verden, er der stadig behov for radikale forandringer på globalt plan. Det kræver et opgør med nogle af de strukturer vi har i dag, som er med til at fastholde mange i fattigdom” forklarer Mads Barbesgaard, politisk formand i Afrika Kontakt, der samtidig påpeger nødvendigheden af at fokusere på bl.a. de strukturelle konsekvenser af EU’s og Danmarks handelspolitik i Afrika.

I en virkelighed hvor under én procent af verdens befolkning ejer 81 procent af al rigdom i verden, er der stadig behov for radikale forandringer på globalt plan. Det kræver et opgør med nogle af de strukturer vi har i dag, som er med til at fastholde mange i fattigdom

Mads Barbesgaard

I dag arbejder Afrika Kontakt således i samarbejde med afrikanske græsrødder fra hele kontinentet med at sætte undertrykkelsen af folkelige bevægelser og kampen mod global ulighed på den politiske dagsorden.

Og støtten kommer i mange former. Fra helt konkret solidaritetsarbejde og økonomisk støtte til fængslede demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere til lobbyisme i EU-parlamentet imod privatisering af verdens naturressourcer.

Solidaritetsarbejdet er i dag ikke blevet mindre vigtigt, forklarer Mads Barbesgaard, ”Der er jo konstant nye forsøg på at gennemføre neoliberale politikker, der tilgodeser interesserne hos en snæver elite, mens resten af os frarøves. Det gælder både i Danmark, men særligt også i udviklingslandene. Det er derfor afgørende, at vi støtter op om de konkrete kampe rundt omkring i verden, der står op imod denne dagsorden.”

Opgør med afpolitisering af udviklingsmiljøet

På folkemødet på Bornholm i 2013 efterlyste daværende udviklingsministerer Christian Friis Bach (R) under en debat et meget stærkere modspil til politikerne og mere kritiske og kontante indspark fra det danske udviklingsmiljø. Udviklingsministeren efterlyste ligefrem mere ballade fra de danske udviklingsorganisationer. Og det billede kan Mads Barbesgaard godt genkende. Han savner store dele af det danske udviklingsmiljø, når politikerne skal gås på klingen.

Det betyder til tider, at vi må gå lidt mere konfrontativt til værks, når vi fx kritiserer regeringens politik, hvilket ikke altid gør os lige populære. Men sådan er det, vi kalder en spade for en spade

Mads Barbesgaard

”Mange danske og internationale udviklingsorganisationer prioriterer i dag at være på god fod med regeringen og muligheden for at flytte et komma i et politik-papir som ingen alligevel læser. For Afrika Kontakt er det afgørende, at vi er tro overfor for vores samarbejdspartnere i udviklingslandene. Det betyder til tider, at vi må gå lidt mere konfrontativt til værks, når vi fx kritiserer regeringens politik, hvilket ikke altid gør os lige populære. Men sådan er det, vi kalder en spade for en spade" forklarer Mads Barbesgaard.

Han peger på, at der gennem de sidste 15 år er sket en gradvist afpolitisering af udviklingsmiljøet i Danmark og at det klassiske solidaritetsarbejdet er blevet skiftet ud med en stærkt akademiseret og bureaukratisk udviklingshjælp. En udvikling, der har betydet, at de folkelige bevægelser i udviklingslandene har det svært, fordi deres råderum er blevet mindre som konsekvens af de øgede forventninger om professionalisering og skrappe donerkrav i tilknytning til udviklingsarbejdet.

I Afrika Kontakt forsøger man at gøre op med denne udvikling ved bl.a. at arbejde med græsrodsbevægelserne så direkte som muligt. Bevægelsen har i dag projekter i Swaziland, Zimbabwe, Uganda og Sydafrika og arbejder på at starte projekter op i Vestsahara, Somalia og Mozambique.