Hvad var paslovene?

Pas-lovene var Apartheids måde at kontrollere sorte og farvede menneskers mulighed for at bevæge sig i Sydafrika. De tidligste love blev indført i det 18. århundrede af hvide for at kontrollere og sikre sort arbejdskraft i landbrug og industri.

I 1760 blev pas indført til registrering af slavers transport mellem byer og lande. Disse love blev op igennem apartheidtiden indført i apartheidsystemet for at sikre at der var arbejdskraft til især mineindustrien. Lovene blev konstant strammet. I perioden mellem 1939 og 1941 blev op til 300.000 mennesker arresteret for overtrædelse af paslovene i Transvaal provinsen alene. Store folkelige protester mod paslovene begyndte for alvor fra 1944, hvilket fik styret til at stramme lovene yderligere.

I 1952 vedtog parlamentet en lov, som betød at sorte mænd fra 16 års alderen altid skulle have deres pas på sig, og at alle sorte højst måtte opholde sig i hvide områder i 72 timer med mindre de havde en tilladelse f.eks. på grund af deres arbejde.

I 1955, 1957 og 1964 kom der yderligere tilføjelser som strammede op på de sortes bevægelsesfrihed. Målet var at kontrollere befolkning således at kun mænd kunne få arbejdstilladelse til byerne og kun for et år adgangen, hvorefter de skulle returnere til hjemlandene.

Der var mange demonstrationer mod paslovene. I 1930 organiserede f.eks. Kommunistpartiet en masseafbrænding af de forhadte pas. I marts 1960 udviklede landsdækkende aktioner mod passene sig til Sharpevillemassakren den 21. marts, hvor politiet skød med skarpt og dræbte 69 mennesker.

Fra 1952 til 1986 blev millioner af sorte straffet, fordi de ikke havde deres pas på sig. I de tidlige 70'er blev en million sorte arresteret hvert år for overtrædelser af paslovene.

Paslovene blev afskaffet i 1986.