Hvem er Winnie Mandela?

Winnie Mandela blev født d. 26 september 1934 i en lille landsby i Transkei. Hendes fulde navn var Nomzamo Winifred Madikizela. Nomzano betyder "prøvelse", dvs. en, der kommer ud for mange prøvelser i sit liv, et varsel, som siden synes at have været ret præcist. Begge hendes forældre var lærere, men hendes mor døde, da hun blot var 8 år gammel. Hendes far blev senere minister for skov- og landbrug i hjemlandet Transkeis regering under Kaizer Matanzima.

19 år gammel rejste Winnie til Johannesburg for at uddanne sig til socialrådgiver. I 1956 mødte hun Nelson Mandela. Han var på det tidspunkt løsladt mod kaution i den store retssag, der blev kaldt "The Treason Trial" (Højforrræderi-sagen). På deres første date, bad Nelson Winnie om at hjælpe med at rejse penge til sagsomkostningerne.

Winnie og Nelson blev gift i 1958. Parret boede i Soweto og Winnie blev aktiv i ANCs Kvindeafdeling og i Føderationen af Sydafrikanske Kvinder. Samme år blev Winnie arresteret første gang, da hun sammen med mange andre kvinder og børn deltog i en demonstration mod paslovene. De følgende to år fik parret de to døtre, Zenani og Zindziswa. I 1961 gik Nelson Mandela under jorden, året efter blev han arresteret og idømt 5 års fængsel. 

I 1963 blev Winnie bandlyst første gang. At blive bandlyst i Sydafrika under apartheid betød at man ikke mødte mødes med eller tale med mere end en person ad gangen, udover den nærmeste familie, at man ikke måtte rejse, at man ikke måtte ytre sig offentligt på nogen måde. En bandlysning kunne ikke appelleres, og den bandlyste blev tæt overvåget af sikkerhedspolitiet, der skred ind med det samme, hvis de mente, at bandlysningsordren blev overtrådt.

I 1964 blev Nelson Mandela idømt livstid, og sendt til afsoning på Robben Island. Familien måtte nu klare sig med hjælp fra venner og familie, men ind imellem var det svært at finde ud af, hvem der var venner og hvem, der var fjender. Sikkerhedspolitiet gjorde nemlig deres bedste for at infiltrere kredsen omkring Winnie Mandela og hendes familie. Winnie havde desuden svært ved at få et job fordi sikkerhedspolitiet truede de arbejdsgivere, der ansatte hende, så de straks fyrede hende igen. Det var også svært at finde en skole, der turde tage hendes børn ind, og oveni det måtte hun lære at tackle medierne. 

I 1965 blev Winnie bandlyst i 5 år. Det medførte at hun mistede sit job.  I 1967 blev Winnie arresteret igen, først for at modsætte sig arrestation, og da denne sigtelse måtte frafaldes blev hun arresteret for at have overtrådt sin bandlysningsordre. I 1969 blev Winnie arresteret endnu engang og denne gang måtte hun tilbringe 491 dage i fængslet. Nu lød tiltalen på "fremme af ANCs aktiviteter". Da hun blev løsladt året efter i september, nåede hun at være fri i præcis 16 dage, så fik hun en ny 5 års bandlysningsordre. Kort efter fik hun et hjertestop, men overlevede. I 1974 blev hun fængslet for at overtræde sin bandlysning, året efter blev bandlysningen suspenderet.

I 1976, efter SOWEO-oprøret blev Winnie igen fængslet, og året efter blev bandlysningen genoptaget og hun blev forvist til Brandfort, en lille by i Orange Free State. Her boede familien i en ekstremt fattig township uden elektricitet og kloakering. I Brandfort gjorde Winnie oprør bl.a. ved at handle inde i byens supermarked. Hidtil havde de sorte skulle hente deres varer gennem et hul i muren i siden af butikken. Kun de hvide havde lov til at handle inde i butikken. Bandlysningen blev forlænget med fem år en gang til i 1981, men året efter kom Winnie alligevel tilbage til Johannesburg på grund af sygdom.

Først i 1984 får Winnie lov at få et såkaldt "kontakt-besøg med Nelson Mandela, dvs. et besøg hvor fangen og de pårørende har lov til at røre hinanden. Indtil da havde de kun set hinanden gennem en tyk glasvæg og talt sammen gennem et telefonsystem.

I 1985 blev Winnies hus i Brandfort ødelagt af en benzinbombe, og hun rejste tilbage til Soweto, og nægtede at lade sig flytte fra området igen.  I 1986 ophørte den bandlysning af Winnie Mandela, der på det tidspunkt stort set havde været gældende i 23 år. 

I løbet af 80erne og 90erne fik myten om Winnie Mandela som "nationens moder" sig nogle gevaldige knæk. Winnie Mandela og den gruppe af unge mænd, som fungerede som en slags livvagter for hende, og som blev kendt under navnet "Mandela United Football Club" var indblandet bl.a. i mordet på den 14-årige Stompie Moeketsi Seipei, som de mente var politistikker.

Winnie Mandela syntes at blive mere og mere yderliggående både i udtalelser og i handling, og det gav hende en enorm opbakning blandt de unge sorte i de fattigste områder. I 1996 blev Winnie Mandela skilt fra Nelson Mandela. Det lykkedes Desmond Tutu at få Winnie Mandela til at deltage i sandheds-og forsoningsprocessen i 1999, men mange var i tvivl om dybden i hendes undskyldning i forbindelse med mordet på Stompie. Samtidig har kommissionens høringer bragt endnu flere sager, hvor Winnie Mandela og hendes fodboldklub har været involveret i mord, vold, tortur etc. frem i lyset. Man taler derfor i Sydafrika om et Winniegate. Winnie Mandela er stadig aktiv i ANCs Kvindeafdeling og hun er stadig en vigtig spiller på den politiske scene i Sydafrika.

Hvis du vil vide mere om Winnie Mandela, kan du bl.a. læse hendes egen bog "Et stykke af min sjæl gik med ham", Samleren, 1985. Du kan også se videoen "Winnie og Nelson Mandela" af Peter Davis fra 1986. Videoen kan lånes af alle gennem biblioteket. Skoler, organisationer og institutioner kan desuden købe videoen hos Det Danske Filminstitut.