Danmark og Sydafrika

Sydafrika og Danmark har haft forbindelse med hinanden i over 100 år. De første danskere kom til Sydafrika i anden halvdel af 1800-tallet, hvor de kom for at søge lykken i forbindelse med at der var fundet diamanter og guld i landet. Mange af danskerne ernærede sig som håndværkere. Politisk stod de på boernes side i Boerkrigen mod englænderne fra 1899 til 1902.

Danmark har op igennem årene haft samhandel med Sydafrika også under apartheid. Som led i den danske regerings politik mod apartheidstyret, gav Danmark i perioden 1965-1993 over den såkaldte apartheid-bevilling i alt 975 mio. kr. i humanitær og uddannelsesmæssig bistand til ofrene for apartheid. Denne blev afløst af overgangsbistand den 1. januar 1994. Fra 1994 til 1998 var overgangsbistanden på 750 millioner kroner.

Overgangsbistanden består af bidrag til den Sydafrikanske regering, støtte til danske virksomheder der ønsker at investere i Sydafrika og via NGO?er inden for sociale og kulturelle områder. Der lægges også vægt på at bistanden skal have et regionalt perspektiv for det sydlige Afrika.

Overgangsbistandsprogram skal være med til at bidrage til konsolidering og udvikling af det sydafrikanske demokrati. Programmet støtter reformer, der bidrager til at løse de enorme fattigdoms- og beskæftigelsesproblemer blandt den sorte befolkning.

Dette gøres gennem støtte til demokratisering og voldsbekæmpelse, uddannelse, udvikling af landdistrikter herunder jordreformen samt støtte til erhvervs- og beskæftigelsesfremme blandt små- og mellemstore sortejede virksomheder.

Danmarks samhandel med Sydafrika har efter sanktionernes ophævelse i 1992 været stigende og nåede i 1995 samme niveau som inden sanktionernes indførelse. Eksporten androg 665 mio. kr. i 1998, mens importen (navnlig kul) beløb sig til 948 mio. kr. i 1998. Den dansk-sydafrikanske samhandel androg således 1,6 mia. kr. i 1998. 

Hvordan forholdt folk i Danmark sig til apartheid?

For mange danskere blev Henning Carlsens film "Dilemma" fra 1962 deres første egentlige møde med begrebet "apartheid". Nogle havde måske fulgt med i Sydafrikas politiske udvikling gennem aviser og radio, men emnet kom for alvor på dagsordenen med Carlsens film.
Filmen blev optaget hemmeligt i Sydafrika. Henning Carlsen havde lavet en aftale med industrikoncernen Danfoss' direktør om, at han til myndighederne i Sydafrika (og i Danmark) kunne sige, at han var ved at producere en film for Danfoss. Filmen er en spillefilm. Den handler om en ung englænder, der kommer til Sydafrika for at arbejde. Her får han snart både sorte og hvide venner, men apartheidsystemet gør det umuligt for ham, at være sammen med begge parter, og han tvinges til at tage stilling.

Landskomitéen Sydafrika Aktion (LSA)
I februar 1978 stiftede en lang række ungdomspolitiske- faglige og kirkelige organisationer. Landskomitéen Sydafrika Aktion (LSA). Det var Soweto-oprøret, der igen fik de danske solidaritetsorganisationer til at fokusere på kampen mod apartheid i Sydafrika.
Et af LSAs hovedkrav var ensidige danske økonomiske sanktioner mod Sydafrika, dvs. danske sanktioner mod Sydafrika uafhængigt om FNs sikkerhedsråd vedtog sanktioner. Folketinget støttede op om den våbenembargo, som FNS sikkerhedsråd vedtog i 1978, men ønskede ikke at Danmark skulle stille sig i spidsen for yderligere sanktioner.
Fra starten besluttede man i LSA at støtte ANC. Man diskuterede muligheden for at støtte både ANC og PAC, men det blev nedstemt, og var derefter ikke et diskussionspunkt i organisationen.
Af LSAs aktiviteter kan nævnes en indsamling til ANCs Radio Freedom og et trykkeri til den sydafrikanske fagbevægelse, SACTU, og en forbrugerboykot, der skulle bakke op omkring kravet om statslige danske sanktioner. "Boykot Sydafrika" blev snart et kendt begreb i Danmark, hvor lokale aktivister satte klistermærker på sydafrikanske varer i supermarkeder i hele landet. LSA nøjedes ikke med at trykke klistermærker. Organisationens medlemmer skrev også frem og tilbage med dagligvarebutikkernes direktioner, for at få dem til at standse handlen med de sydafrikanske varer. Brugsen og Irma gik snart med til dette, mens Føtex, Iso og diverse engrosfirmaer fortsatte indførslen af sydafrikanske varer.
På et besøg i Danmark i 1979 kaldte Desmond Tutu danske elselskabers køb af kul i Sydafrika for "uværdige". Det medførte at boykot-aktionerne blev udvidet til også at omfatte kul, og lokale SF'ere, der sad med i bestyrelserne i landets elselskaber bragte temaet på banen ved bestyrelsesmøderne. Der var stor polemik især blandt borgerlige og nogle socialdemokratiske politikere om hvorvidt kommuner og amter på den måde skulle føre det, de betragtede som udenrigspolitik. Med Tutus Danmarksbesøg fik Kirkernes Raceprogram også gang i en stor kampagne mod apartheid gennem kirken.
LSA demonstrerede også mod SAS's direkte forbindelse til Sydafrika i 1979 og igen i 1982.
Da den borgerlige regering tog over i 1982, blev det muligt for LSA at samarbejde med de socialdemokrater, der var positive overfor sanktioner. Dette samarbejde skabte grobund for at der kunne samles et alternativt flertal, som i 1985 og 1986 vedtog et forbud mod handel og nyinvesteringer i Sydafrika.
Det alternative flertal havde en kraftig opbakning i den danske befolkning. I 1984 havde ANC åbnet et kontor i København. Kontoret fik økonomisk støtte fra en lang række danske fagforeninger i LSA, og organisatorisk støtte fra den københavnske Sydafrikakomité. Derudover var der i 1985 et stor fællesnordisk Operation Dagsværk, der fik aktiveret unge i hele landet. Mange af disse unge samledes senere i Unge mod Apartheid, der i 1987 holdt et møde med 400 deltagere fra hele landet i Svendborg. Også idrætsarrangementet "Løb mod apartheid" og koncerten "Rock mod apartheid" bidrog til at gøre den danske befolkning opmærksomme på den sydafrikanske kamp.
LSA brugte meget tid på at holde øje med om sanktionerne blev overholdt, men derudover startede to nye stor initiativer. Det første var blokaden af byggeriet af en ny sydafrikansk ambassade i Hellerup. Det lykkedes at opretholde blokaden i 500 dage.
Det andet initiativ var Shell-kampagnen. Ideen var at udvide forbrugerboykotten til at omfatte internationale firmaer, der var vigtige for den sydafrikanske økonomi. Shell blev valgt fordi firmaet forsynede det sydafrikanske militær med olie og benzin. Kampagnen endte med at give bagslag rent boykotmæssigt, da unge fra Unge mod Apartheid begyndte at øve hærværk mod shell-tanke flere steder i landet, og mange mennesker, der ellers havde tilsluttet sig kampagnen, blev vrede og begyndte at handle hos Shell igen.
Fantomet-kampagnen i marts 1988 endte med at flere københavnske aktivister blev anholdt med malergrej, og med at SAKK og LSAs arkiv blev tilbageholdt i en lang periode. Det førte til en stor intern diskussion om aktionsmetoder, og ca. 10 aktivister forlod SAKK og LSA og gik ind i Unge mod Apartheid.
I starten af 1990erne gik en stor del af LSA-aktivisternes energi ind i arbejdet for at fastholde sanktionerne indtil at apartheid for alvor var afskaffet. Det var en kamp, der især foregik mellem udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og det alternative flertal, der havde fået sanktionerne indført. Kampen varede to år. Den første marts 1992 lykkedes det Ellemann at ophæve loven om handelsforbud per kongelig anordning. I 1992 ændrede LSA fokus fra modstandsorganisation til informationsorganisation. Organisationens navn blev ændret til Afrika Kontakt. Du kan læse mere om Afrika Kontakts aktuelle aktiviteter på denne side.

Udover "Dilemma", producerede Henning Carlsen i 1996 dokumentarfilmen "Gensyn med Johannesburg". Her Henning Carlsen møder filmens medvirkende for første gang siden optagelserne i 1962 i Johannesburg. Du kan låne begge filmene på video gennem biblioteket. Skoler, organisationer og institutioner kan desuden købe filmene på video hos Det Danske Filminstitut. Se www.dfi.dk.

Hvilke danske virksomheder handlede med Sydafrika under apartheid?

I 1985 havde nedenstående virksomheder produktion i Sydafrika:

Novo industris A/S
ØK
Sophus Berendsen A/S (Rentokil)
Christiani & Nielsen A/S
Andersens & Bruuns fabrikker A/S
A/S Burmeister og Wain (B)
Elvstrøm A/S

Danske virksomheder med salgsselskaber i Sydafrika i 1985:

A/S Fisker og Nielsen (Nilfisk støvsugere)
Skandinavisk Holdning A/S (Tobak)
Lego-gruppen (Legetøj)
JOKI
SAS (luftfartsselskab)
Lavrids Knudsen Maskinfabrik

Danske virksomheder med faste forhandlere i Sydafrika i 1985:

Danfoss A/S
A/S Bruel & Kjær
F: S: Andersen
Carltsøe ApS
Phonuc Ear International
Soco System
Wolfking Danmark A/S
Schmidt & Jessen
Esbjerg Matador Maskiner A/S
Harald Halberg Tobaksfabrikker A/S
A/S Dumex
K. E. W. Industri A/S
Bang & Olufsen A/S (B)
A/S Atlas
Desuden solgte en række virksomheder produkter til Sydafrika. Med
vedtagelsen af de økonomiske sanktioner mod Sydafrika i 1986, stoppede det
meste af denne handel. Frem til ophævelsen af sanktionerne i 1993 var der mange overtrædelser.

Alle ovennævnte virksomhedsnavne kommer fra bogen Byggeklodser til Apartheid, udgivet af Kirkernes Raceprogram i 1986.